Henny Jensen er med i en gruppe, hvor medlemmerne er alt fra bagere til direktører og inviterer andre til at være med på rejser eller en tur i biografen. Fællesskabet er vigtigt for hende. Og tid. Som hun har nok af som privat jordemoder og akupunktør.
Henny Jensen er med i en gruppe, hvor medlemmerne er alt fra bagere til direktører og inviterer andre til at være med på rejser eller en tur i biografen. Fællesskabet er vigtigt for hende. Og tid. Som hun har nok af som privat jordemoder og akupunktør. - Foto: Foto: Anja Berth

Elsker 😍

Da Henny Jensen skulle skifte postnummer

Nogle er født her, andre havnet her tilfældigt. Sammen er vi Vanløse. Her er Henny Jensen.

Det var planen at blive gammel sammen med ham. Men i løbet af sommeren i 2011 stod det klart for Henny Jensen, at hun måtte flytte fra Ballerup og den mand hun havde elsket og boet sammen med i 12 år. Det var jo ikke en beslutning, man tog i hast, så hun ledte i ro og mag efter et sted at bo og fik hurtigere end hun havde forventet en fremleje på Arnestedet.

Hvad skulle man dog lave her alene i en lille lejlighed?

Barnebarnet Stella lokkede hende på legepladsen i Grøndalsparken lige over. Og så livet pludselig lysere ud. Vanløse var ikke så tosset – en lille ø i byen. Hun fik lokaler til sin klinik, meldte sig ind i handelsforeningen og læste den lokale avis. Et år senere købte hun en andelslejlighed på Dybendalsvej, hvor hun har boet siden. I Slettegården. Og bortset fra den lidt for pænt klippet græsplæne foran huset er hun glad.

Privat jordemoder

Henny Jensen er 61 år og uddannet jordemoder og akupunktør og har egen klinik i Den Grønne Dal på Godthåbsvej. Et fællesskab af behandlere, hvor Henny Jensen fra sine to små kælderrum med lave lofter og fritlagte og hvidmalede bjælker hjælper gravide med kvalme og alle os andre med skavanker som hovedpine og en håbløs hofte.

Alle behandlinger varer en time, og man kan ikke få en pixi-udgave.

»Hvis du bare lige kom hen og interviewede mig på et kvarter, så ville det hellere ikke blive godt. Tid er vigtig.«

Og det var netop derfor, hun i 2005 sagde sit faste jordemoderjob på et hospital op. Fordi der ikke var tid.

»Egentlig synes jeg jo ikke, at gravide burde betale for den behandling de får af mig, det burde være det offentlige, for hvad kan man nå på tyve minutter,” siger hun om de offentlige konsultationer hos en jordemoder man som gravid har ret til.«

Mad uden opskrift

Hun bor stadig alene og har ikke fundet en kæreste. Det er svært, og når man ikke er god til at skrive, er datingprofiler ikke sagen.

Selvom hun har masser af venner og et tæt og godt forhold til datteren Rina Ronja Kari, der er tidligere medlem af Europaparlamentet for Folkebevægelsen mod EU, ville det være rart med et vidne til ens liv og en der sad over for én, når man skulle spise aftensmad.

Det er lidt kedeligt at lave mad til sig selv, men når hun tager sig sammen er det aldrig efter opskrift.

Så åbner hun køleskabet og hiver alt, der frister, ud på køkkenbordet og begynder at sortere i bunker. Noget skal steges, noget skal være til salat. Noget skal dampes.

»Det hedder ikke noget, men det smager godt.«

Fællesskab er vigtigt for hende, og drømmen er et bofællesskab med en lille have, for der skal lidt jord til.

Gammel BZer

Det var også fællesskabet, der i 1982 trak hende ind i BZ-bevægelsen. Hun var med til at besætte Allotria-huset i Korsgade og boede et år her i nabokollektivet Den Lille Fjer. Året efter, 1983, var med en af de mange bzere, der gravede en tunnel under Korsgade, så politiet mødte et tomt hus, da de ville rømme Allotria. I 1985 fødte hun Rina ved en hjemmefødsel på Nørrebro, og året efter var endnu BZ-aktionen i Ryesgade. Datteren var halvandet år, så Henny Jensen var denne gang kun med på sidelinjen.

For når man først har været i det miljø, bliver man hængende. Eller tager afstand fra det. Henny Jensen valgte det første. Og størstedelen af hendes omgangskreds i dag er gamle venner fra BZ-bevægelsen.

Hun er med årene blevet rigtig glad for Vanløse og glæder sig dagligt over Godhåbsvej med bager, apotek, maler og det ene supermarked efter det andet. Naturen kunne der godt være mere af, og der mangler lidt vilde pletter eller en skov, man kan forsvinde i.

Det må godt være lidt ujævnt.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Ole og Susanne på Holmbladsgade.

Fra sandaler til spadseresko

Kjeld Lykke og andre beboere på Olufsvej er generet af lyden af den underjordiske metro. FOTO: thomas frederiksen

Lyden af metroen generer beboere