Ole og Susanne på Holmbladsgade.
Ole og Susanne på Holmbladsgade. - Foto: Jacob Schneider

Fra sandaler til spadseresko

VAGTSKIFTE. Den afgående og den nye lokaludvalgsformand i Amager Øst er meget forskellige politisk og personligt. Men sammenhængskraften i bydelen er altafgørende for både Ole Pedersen og Susanne Møller.

AMAGER ØST: I forrige uge var der vagtskifte på formandsposten i Amager Øst Lokaludvalg: Efter 12 år – al den tid, lokaludvalgene i København har eksisteret – takkede Ole Pedersen af og overlod tøjlerne til den konservative Susanne Møller, som sad i udvalget i den første periode og siden blev valgt ind i Borgerrepræsentationen, hvor hun siden har været suppleant. Pedersen fortsætter dog som medlem af udvalget.

Respekt for uenighed

Vi lader Susanne lægge ud med at fortælle om Oles største triumfer og udfordringer gennem årene.

»Det var jo et stort arbejde at starte lokaludvalgene op. Ole har virkelig brændt for idrætten (som repræsentant for håndboldklubben Amager SK, red.), og udvidelsen af Sundbyøsterhallen er en af hans største fortjenester. Det var en fornøjelse at være med til at få vedtaget på rådhuset.

Ellers er det hele hans konstruktive tilgang, hvor han prøver at samle hele lokaludvalget, for eksempel om høringssvar – for det meste,« griner den nye formand.

»Det vigtigste for mig er at udvalget afspejler bydelen, så der ikke er bestemte grupper, der sætter sig på det hele, som de har nogle steder i byen. Ole har formået at respektere de forskellige synspunkter, som der jo er i et lokaludvalg.

Amagerbrogade har du jo brugt rigtigt meget krudt på, og her var vi jo politisk uenige. Men jeg synes egentlig, den er blevet ok. Og så hæfter jeg mig ved, at du har været med til at lave helhedsplanen for Kløvermarken, og det er også et af mine hjertebørn, at vi har det her store grønne areal med masser af potentiale for at lave det lækreste idrætsmekka. Det har du virkelig knoklet for, og det vil jeg arbejde videre med, for nu får vi jo endnu flere børn og unge i området.

Lang opstart

Ole supplerer:

»Ja, det var lidt af en udfordring at bygge et lokaludvalg op fra bunden uden at vide, hvad det var. Og så skulle vi forholde os til, hvad lokalplanlægning egentlig er for noget. Her løb vi ind i Krimsvej (bebyggelserne ved Amager Strandvej, red.) lige fra starten. Vi blev løbet over ende af både politikere og forvaltning, fordi vi ikke kendte spillets regler godt nok. Vi fik ikke skabt et modspil, og det på trods af, at borgerne virkelig var aktive.

Og så kom udfordringerne løbende derefter. At lære de forskellige fagområder at kende, skabe netværket, som er det allervigtigste, både mellem personer og foreninger, så man får en legitimitet. I starten gjorde vi stort set kun en ting: Indkaldte til et møde og håbede på, at der kom nogle folk. Nu har vi en meget bredere værktøjskasse i forhold til, hvordan vi kontakter borgerne.

Dernæst at skabe en kultur, hvor vi nedtonede de politiske modsætninger til fordel for faglige og saglige vinkler på de sager, der skulle arbejdes med. At man ikke bare skulle slås for sit eget bagland.

Og så var der hele forholdet til den politiske kultur inde på rådhuset. I starten mærkede vi, at forvaltningen slet ikke var vant til at arbejde med det. Vi stødte mod mange sjove barrierer. Og der synes jeg, vi har været med til at ændre forvaltningskulturen: At arbejde mere på tværs og lytte til borgernes indsigelser. Der er lang vej igen, men vi er kommet op på sporet,« mener Ole Pedersen.

Bydel under pres

Begge formænd ser flere udfordringer fremover, både i forhold til, hvad et lokaludvalg kan, og udviklingen i bydelen, som er under kraftig udvidelse.

»Jeg har ikke oplevet i min rådhustid, at lokaludvalget har afgørende indflydelse på sagerne. Der skal være en folkelig forankring. Men det kan ruske op i noget, så der kommer en bredere bevågenhed. For eksempel sager, hvor forvaltningen giver dispensationer imod det politiske flertal i byggesager, så der pludselig skyder en boligblok op og ødelægger folks udsigt.

Men at lokaludvalget alene er imod en sag, det er ikke nok til at vende det politiske billede. Derfor er det også ret afgørende, hvem der sidder som politisk udpeget i udvalget: Om de har en vis indflydelse på dem, der sidder på rådhuset – der er tydelig forskel. Men vi har jo den kæmpe force, at vi kender lokalområdet rigtig godt. Det gør man ikke nødvendigvis, når man sidder på rådhuset: Byen er jo virkelig stor at forholde sig til,« forklarer Susanne.

– Foto: Jacob Schneider

Hvad bliver så de største opgaver fremover?

»Det er jo nok at få udbygget Kløvermarken, idrætsanlæg og skolerne med rettidig omhu. At sørge for, når man bygger boliger, at de forskellige institutioner følger med. Også et plejecenter, som der er stigende behov for nu, hvor man er nødt til at inddrage grønne områder, fordi man ikke i tide har afsat grunde til det. Eller den nye skole i Holmbladsgade, hvor der ikke er meget plads… Vi har sagt det tit i vores taler på rådhuset, men det er ligesom ikke kommet videre ned i systemet.

Så har vi jo også trafiksituationen: Hvordan skal infrastrukturen se ud i en by, hvor der kommer stadig mere trafik? Her har vi ikke været politisk enige,« siger den nye formand.

Ole Pedersen er enig:

»Det er da rigtigt, at politikerne gør, som de selv vil, når det kommer til stykket. Men er der en stor folkelig opbakning, så er der basis for at komme efter dem, og det har vi nogle eksempler på.

Københavns Kommunes økonomi kommer jo også til at sætte nogle begrænsninger for drømmene, og der ligger min største bekymring. For eksempel visionsplanen for Kløvermarken: Jeg har fået at vide fra flere politikere, at den er stendød. Ellers skal man arbejde videre med at komme længere ud til borgerne, så vi kan være sikre på, at de holdninger, vi bringer videre til politikerne rent faktisk afspejler flertallet af bydelens borgere.

Så er der nogle efterslæb, blandt andet på idrætsområdet, hvor vi halter langt efter, som der skal rettes op på. Og så skal der afsættes de nødvendige arealer til den byudvikling, der er: Der er ikke overensstemmelse mellem hvor mange borgere, man inviterer til bydelen, og de faciliteter, man får bygget. Der skal skabes en sammenhæng, hvor man ikke får skabt rigmandsghettoer side om side med fattige områder, som så bliver ofre for udviklingen. Det bliver en stor udfordring at undgå, at man bare vil bygge en masse lejligheder, som ligner hinanden til forveksling – det kan folk ikke lide, og det er med til at skabe skel, både i befolkningen og mellem folk og politikere,« mener Ole.

Ny stil

Umiddelbart bliver det et lidt andet billede, der vil møde bydelens beboere, når lokaludvalget møder folk til arrangementer eller på gader og stræder fremover. ’Ole P.’ er kendt for en klassisk venstreorienteret stil med sandaler året rundt – og gerne shorts – mens Susanne Møller har en mere traditionel konservativ fremtoning. Men at det ydre – og de vidt forskellige politiske ståsteder – skulle illustrere bydelens udvikling afviser de begge to som vås:

»Jeg kan godt lide at være lidt fint klædt på, så det bliver nok lidt anderledes,« griner Susanne.

»Det betyder meget lidt – det vigtigste er, hvor autentisk man er. Jeg har da snakket med borgmestre og erhvervsfolk, men jeg føler nu ikke, at påklædning har skabt nogle barrierer.

Susanne adskiller sig jo allerede ved, at hun er kvinde. Der er kun to kvindelige lokaludvalgsformænd i København,« gør Ole opmærksom på.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Jacob Schneider

Om journalisten Jacob Schneider

Journalist på Amager Bladet og City Avisen. Lokalområdet særligt omkring Amagerbro og Sundbyerne har været en del af mit liv gennem snart 25 år på godt og ondt. Jeg går op i menneskers historier inden for kultur, sport, trafik, politik - og alle de andre ting, der påvirker folks liv og levned. Mail: jape@minby.dk. Tlf.: 26169647.

Turen går blandt andet forbi Istedgade, hvor Stjerne Radio ligger. Forretningen, der husede modstandsgruppen Holger Danske under krigen.

I fodsporene på frihedskæmperne: Forening inviterer på byvandring

Henny Jensen er med i en gruppe, hvor medlemmerne er alt fra bagere til direktører og inviterer andre til at være med på rejser eller en tur i biografen. Fællesskabet er vigtigt for hende. Og tid. Som hun har nok af som privat jordemoder og akupunktør.

Da Henny Jensen skulle skifte postnummer