Jens Munks Gade.
Jens Munks Gade.

Gå en tur i Jens Munks Gade – og få mere at vide om manden bag navnet

Jens Munks Gade ligger mellem Østbanegade og Strandboulevarden, og en 200 meter lang gade.

Den er opkaldt den norske søofficer og opdagelsesrejsende Jens Munk. Han blev født i 1579 i Barbu ved Arendal i Norge som søn af lensherre Erik Munk. I 1585 blev Erik Munk anklaget for mishandling af sine lensbønder og for hor, hvorefter han blev fængslet.

Det betød at Jens Munk flyttede til Frederiksstad med sin mor. I 1591, som 12-årig, stak Jens Munk til søs og vendte først tilbage til Danmark i 1598, hvor han fik job som skriver i handelsflåden.

Fra 1610 arbejdede Jens Munk for Christian 4., med at udforske Nordøstpassagen (en mulig sejlrute nord om Rusland) og etablere dansk hvalfangst. I 1611 blev han udnævnt til søkaptajn og deltog i Kalmarkrigen (1611-1613) som næstkommanderende på fregatten Heringnæs.

Han blev senere øverstkommanderende på det lille krigsskib Den Sorte Hund, som blandt andet deltog, da fæstningen ved Elfsborg faldt i maj 1612.

Jens Munk blev sat i spidsen for en ekspedition gennem Nordvestpassagen, nord om Nordamerika.

Den 9. maj 1619 sejlede fregatten Enhjørningen og jagten Lampreren med Jens Munk som kaptajn af sted mod Hudsonbugten med det formål at finde en ny søvej til Indien igennem Nordvestpassagen.

Skibene nåede Hudsonbugten, og ved Churchillflodens udmunding måtte besætningen overvintre.

Vinteren over døde 61 mænd af skørbug, hvilket kun efterlod Jens Munk og to andre besætningsmedlemmer. De tre mænd sejlede jagten hjem til Bergen, hvor Jens Munk blev smidt i fængsel af lensherren i Bergen for spild af kongens skibe og mænd.

Kongen fik ham senere frigivet og nærede håb om en ny ekspedition, men Jens Munk var så svækket, at dette måtte opgives.

Efter den mislykkede ekspedition i 1619 kom Jens Munk sig igen og deltog som søkaptajn i trediveårskrigen i den danske flåde.

Han ledte blandt andet en blokade på floden Weser i 1626 og 1627 og deltog i angreb på Wallensteins tropper på Femern og i Kielerfjorden i marts og april 1628.

Munk døde i juni samme år, formentlig efter skader fra kampene nogle få måneder tidligere.

I 1624 havde Jens Munk udgivet bogen ”Navigatio Septentrionalis”, som var en beskrivelse af hans rejse for at finde nordvestpassagen. Den mislykkede mission i 1619-1620, og Jens Munks beretninger herfra fik Christian 4. til at genoverveje, om kolonisering i dette arktiske område ville være en gevinst for Danmark.

Da man desværre ikke kunne samle et nyt mandskab til endnu en ekspedition, lykkedes det ikke for Christian 4. at finde nordøstpassagen.

Ironisk nok blev Hudsonbugten et meget eftertragtet område fra 1650’erne, da franskmændene og englænderne sloges om kontrollen over dette område.

Baggrunden for interessen var det meget flotte pelsværk, som findes der. Jens Munk Island nær Baffin Island, er senere navngivet efter Jens Munk.

Den populære danske forfatter Thorkild Hansen udgav i øvrigt en roman om Jens Munk i 1965.

Østerbro Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Bryggervangen 62, kld. www.2100lokalhistorisk.dk

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Avatar

Om journalisten NMB

North Media Bureau (NMB) er de københavnske lokalavisers nyhedsbureau. Det leverer hver dag korte historier om samfund, kultur og sport.

Ronni Kofoed fra IRMA Codanhus har fundet 30 flasker Cremant de Bordeaux frem til fejringen på tirsdag den 8. oktober. Hanne Bisgaard (tv) frta Frederiksberg Bladet har godkendt boblerne. Så, kom glad.

Frederiksberg Bladet og Irma fejrer Gammel Kongevej med gratis bobler

Spil med en masse andre musikglade unge i efterårsferien.

To dage fuld af musik i efterårsferien