Anders Dorph har samlet ind i tyve år for Røde Kors. Han er med igen på søndag - skal du også med?.
Anders Dorph har samlet ind i tyve år for Røde Kors. Han er med igen på søndag - skal du også med?. - Foto: PRfoto

Bliv indsamler ligesom Anders

Man kan vidst godt kalde Anders Dorph for lidt af en professionel indsamler for Røde Kors. Han har været med til over 20 indsamlinger og han glæder sig til at samle ind igen søndag 6. oktober. Skal du med?

RØDE KORS: Anders Dorph fra Vanløse er 43 år og arbejder til hverdag som jurist. Hvert år reserverer han en dato i kalenderen til at samle ind for en god sag. Han stiller op for at hjælpe, og fordi han mener, at pengene er mere værd andre steder, end de er her i Danmark.

»Pengene går jo til en rigtig god sag. Selvfølgelig er det super godt, at en del af indsamlingen går til dem, der har det svært herhjemme, men jeg går mere op i den udenlandske hjælp, jeg bidrager til. Der er så mange steder i verden, hvor pengene kan gøre en stor forskel,« siger Anders Dorhph i en pressemeddelelse.

Vær klar og tydelig

Han har fundet den bedste måde at agere på, når han banker på dørene. Det er vigtigt at være forberedt og at orientere sig om sagen og hvad pengene går til.

»Folk er jo i gang med en masse forskelligt, når man banker på. Derfor er det vigtigt, at man klart og tydeligt kan fortælle, hvad pengene går til, så de hurtigt kan træffe en beslutning om at støtte. Man skal bare sørge for at have én sætning parat til, når folk spørger, hvad pengene går til. Derudover er det jo altid godt at være smilende og imødekommende, ligesom dem der åbner døren er. Man skal også huske at tage et nej for et nej,« siger Anders Dorph.

Altid en positiv oplevelse

Han har igennem årene oftest samlet ind alene.

»Jeg synes, det er enormt hyggeligt at gå rundt og møde folk og sludre med dem. Alle er så imødekommende og gæstfrie. Det er altid sjovt, når man bliver inviteret indenfor, og en rar følelse når de roser én, for at bruge dagen på at samle ind. Det er altid en positiv oplevelse, jeg får. En særlig oplevelse jeg kan huske var, da en ældre mand kom ud med en 1.000 kroners seddel og lagde i. Der blev jeg godt nok overrasket, for det sker jo ikke lige ved hvert hus,« fortæller han.

Han er også med i år, når der er landsindsamling søndag 6. oktober.

Årets landsindsamling er søndag den 6. oktober 2019. Meld dig til indsamlingen på www.indsamler.dk eller ring på 70 10 00 00.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Amager Fælleds Venner havde bannerne med, da Fredningsnævnet holdt åbent møde i torsdags om byggeriet på Amager Fælled.

Fredningsnævnet vil have miljøfokus på asfalteret cykelsti på Amager Fælled

Zofia Katrine Hedvard.

Sangerinde synger jazz på flere sprog