Frederiksberg Kommune overtager driften af Flintholm Svømmehal 1. juli 2020
Frederiksberg Kommune overtager driften af Flintholm Svømmehal 1. juli 2020 - Foto: Mads Jensen/Ritzau Scanpix

Elsker 😍

Flintholm Svømmehal bliver kommunal

Frederiksberg Kommune overtager driften af Flintholm Svømmehal 1. juli 2020. Hvad betyder det for billetpriserne?

I maj 2019 meddelte Gribskov Gruppen, som har drevet Flintholm Svømmehal siden åbningen i 2017, at det ikke havde været muligt at drive svømmehallen uden økonomisk tab, hvorfor virksomheden ønskede at afvikle samarbejdet med Frederiksberg Svømmehal.

Frederiksberg Kommune har siden stået for driften, og nu har Magistraten (økonomiudvalget) besluttet at gøre ordningen permanent.

1. juli 2020 overgår Flintholm Svømmehal til kommunal drift og bliver ved samme lejlighed organisatorisk lagt sammen med Frederiksberg Svømmehal.

Beslutningen glæder borgmester Simon Aggesen (K):

»Jeg er glad for, at der er fundet en løsning, så vi kan holde Flintholm Svømmehal åben for alle de svømmeglade børn og voksne på Frederiksberg. Nu får vi mulighed for at tænke driften af de to svømmehaller sammen og få nogle synergieffekter ud af det. Det tror jeg bliver en fordel for både gæster og medarbejdere.«

Formand for Kultur- og Fritidsudvalget, Nikolaj Bøgh (K), er enig med borgmesteren:

»Det er positivt, at der er truffet en overordnet beslutning om selv at drive Flintholm Svømmehal videre. Nu skal vi finde praktiske løsninger, så vi sikrer en bæredygtig drift.«

Og billetpriserne?

Det store spørgsmål er nu, om kommunens overtagelse af Flintholm Svømmehal vil få de stærkt kritiserede billetpriser til at falde. Til det siger Nikolaj Bøgh:

»Det er der ikke taget endelig stilling til endnu, men det er da bestemt en overvejelse værd at ensrette priserne i Frederiksberg og Flintholm Svømmehal.«

Også Socialdemokratiets kulturordfører i Kommunalbestyrelsen, Gunvor Wibroe, er glad for, at Flintholm Svømmehal bliver kommunal:

»Det skulle den have været fra day one. Vi var med god grund yderst kristiske over for, at en privat udbyder skulle drive vores nye svømmehal. Det var vi blandt andet fordi, den private drift betød ekstremt høje billetpriser. Nu er det vigtigt, at vi får normaliseret de skyhøje billetpriser.«

Når overdragelsen bliver en realitet til sommer, får medarbejderne i svømmehallen Frederiksberg Kommune som arbejdsgiver. Kommunen overtager samtidig alle ansættelsesretslige rettigheder og forpligtelser.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Bo Børresen

Om journalisten Bo Børresen

Jeg har været journalist på en række københavnske lokalaviser siden 2001 og skrevet om stort og småt på Frederiksberg og i Valby og Sydhavnen.

Fra en tidligere Shotokan Cup.

Karate: Fest og action ved 52. Shotokan Cup i morgen lørdag

Nørrebro Station får langt om længe et løft

Nørrebro Station får millioner til forvandling