Borgmester Allan S. Andersen på Tårnby Torv.
Borgmester Allan S. Andersen på Tårnby Torv. - Foto: Michael Paldan.
Tema: in

Like 👍

Tårnbys borgmester: »Det er min pligt at opfylde valgløfterne«

Tårnbys borgmester Allan S. Andersen (S) afløste bykongen Henrik Zimino for snart to år siden. Borgmesteren er meget utålmodig med at få opfyldt sine valgløfter, men det går i den rigtige retning, påpeger han. Borgerinddragelse, boliger og erhverv, Englandsvej-trafikken, Tårnby Torv, samarbejde med Dragør og en tunnel under Amager Strandpark er på agendaen, da Amager Bladet er inviteret til en kop kaffe på borgmesterkontoret.

TÅRNBY: »Mit største minus er nok, at jeg er utålmodig, men medarbejderne gør et fantastisk stykke arbejde for at få ting til at lykkes, og så må jeg leve med, at vi har mange langsigtede projekter, der først kan realiseres efter næste valg.«

Tårnbys borgmester siden 1. januar 2018, Allan S. Andersen (S), erkender, at det kræver lange arbejdsdage for at nå i mål med sine visioner for kommunen. Og tålmodighed.

»Jeg får udrettet en del politik, men er samtidig nede i driften. Jeg skal hele tiden huske mig selv på, at jeg er politiker – for ellers kan meget af dagligdagen gå med alt muligt andet. Jeg har dog fundet en god balance,« siger Allan S. Andersen til Amager Bladet, der er i audiens på borgmesterkontoret på Tårnby Rådhus.

Herfra har tidligere socialdemokratiske koryfæer som Torkild Feldvoss og Henrik Zimino styret kommunen med sikker hånd. Men selvom den 53-årige elektriker og tidligere forbundssekretær fra Vestamager skal løfte en tung arv, er han på rekordtid blevet kommunens mest kendte ansigt. Efter novembervalget i 2017 har han besøgt flere end 100 institutioner i kommunen – og mødt borgerne ansigt til ansigt.

»Det lovede jeg, at jeg ville gøre. Så nu er der sat endnu et kryds ud for et af mine valgløfter. Større åbenhed, borgerinddragelse og afbureaukratisering er også blevet sat i værk, så jeg er godt tilfreds her midtvejs i valgperioden,« understreger han.

Efter valget blev ti borgere udvalgt til at sidde i et såkaldt 17/4-udvalg. Borgerne kom med en række forslag til kommunalbestyrelsen; blandt andet at kommunen bør være synlige på Facebook, invitere til flere borgermøder ved større projekter og oprette et pårørenderåd. Langt de fleste af forslagene er behandlet og godkendt i kommunalbestyrelsen, forklarer Allan S. Andersen.

Men hvordan går det med afbureaukratiseringen?

»Vi afleverede 76 konkrete forslag til den tidligere innovationsminister, så nu er det op til den nye minister at kigge på det. Men det skal også spire hos medarbejderne, som selv er kommet med en del forslag til at lette deres hverdag. Vi har sagt ok til at sætte flere forslag i værk. Nogle forslag vil skrotte regler, andre vil koste lidt penge. Men det går i den rigtige retning.«

De unge vender tilbage

Borgmesteren taler varmt for at udvikle kommunen på bolig- og erhvervsområdet.

»Vi har et fantastisk samarbejde med Dragør, og på mine møder med Eik (Dragørs borgmester, red.) taler vi faktisk ikke om sammenlægning. Vi er mere optaget af det forpligtende samarbejde. Jeg tvivler på, at borgernes interesse er, at vi begynder at snakke sammenlægning.«

Allan S. Andersen

»Vi har solgt den sidste grund på Kirstinehøj II. Derfor vil vi gerne have gang i udviklingen af Kirstinehøj III. Jeg vil invitere til den nye erhvervsminister herud for at tage en snak om det. Udfordringen er, at området ligger tæt på lufthavnen i en støjkonsekvenszone. Ministeriet er samtidig nervøs for, at det vil gå ud over udvidelsen af lufthavnen. Men det gør det ikke. Lufthavnens udvidelse sker på deres side af hegnet, mens vi vil udvikle på den anden side af hegnet. Det må være muligt at overbevise ministeren om, at ministeriet skal godkende vores plan,« siger Allan S. Andersen, og fastslår, at der en sammenhæng mellem udbygningen af erhverv og boliger. Flere nye borgere og lufthavnens udvidelse kræver plads til mere erhverv og etablering af nye og varierede boligformer.

»Vi er lige gået ud med et projekt om 150 almennyttige boliger på den gamle Plyssen-grund på Amager Strandvej. Her skal etableres boliger til både unge og ældre. Vi har principgodkendt et projekt på Ugandavej om 150 boliger, hvoraf 40 procent skal være almennyttige boliger. Vi har et projekt om cirka 100 ungdomsboliger ved Tårnby Stadion, og endelig har vi et projekt om 59 ungdomsegnede boliger på Randkløve Allé.

Vi gør det her, fordi vi får flere og flere nytilflyttere, men også fordi vi er den kommune, hvor flest unge vender hjem til. Jeg ser gerne, at de unge bliver lidt længere. Derfor skal vi have flere boligformer for unge,« fastslår Allan S. Andersen.

Tårnby Torvs nedrives

Butikscentret Tårnby Torv har flere gange været til debat. Allan S. Andersens forgænger, Henrik Zimino, har kaldt Tårnby Torv for ukønt og utidssvarende. Og efterfølgeren er enig i, at Tårnby Torv trænger til en kærlig hånd – og mere end det. Torvets ejere, AP Ejendomme – datterselskab til AP Pension – har planer om at rive det gamle center ned og bygge et helt nyt med butikker, boliger, fitness, hotel og fuld parkeringskælder. Et projekt, der omfatter 22.000 kvadratmeter i seks etager.

»Projektet er blevet revurderet et par gange, men nu er vi blevet præsenteret for et projekt, der også lever op til vores krav. For udfordringen er, at vi samtidig skal have løst trafikafviklingen af Englandsvej og ved krydset til Sneserevej. Vi skal nu tage stilling til om AP Ejendomme kan bygge på den anden side lige før Tårnby Skole, hvor man ønsker tre fødevarebutikker koblet til torvet. Vores betingelse er, at der bygges boliger øverst, og at 40 procent skal være almennyttige boliger,« forklarer Allan S. Andersen.

Englandsvej udvides

Du nævner trafikken på Englandsvej. Den er jo også håbløs. Amager Bladet har foreslået en udvidelse ved at inddrage midterrabatten. Hvilke planer har I?

»Vi har rent faktisk undersøgt muligheden for at inddrage midterrabatten. Under alle omstændigheder skal Englandsvej udvides for at kunne klare trafikpresset. Vi har søgt om penge hos Movia, i regionen og regeringens fremkommelighedspulje. Men vi har fået afslag. Fra Christiansborg er beskeden, at der er tale om et trængselsproblem. Men problemet er jo netop, at vi vil udvide for at skabe større fremkommelighed for eksempelvis busserne. Konkret arbejder vi med to projekter. Det ene går på en udvidelse af Englandsvej helt ude fra Tømmerupvej til Tårnby Torv. Og her er Dragør Kommune positiv for at være en del af medfinansieringen. Et andet projekt er at udvide Englandsvej fra Løjtegårdsvej og frem til Tårnbyvej.

I samarbejde med Dragør har vi aftalt at få lavet trafikmålinger, der kan dokumentere, hvor meget trafik, der kommer på Englandsvej fra Dragør. De sidste tal viser, at 53 procent af trafikken kommer fra Dragør. Og der er vel og mærke tale om dagtrafik. Vi har derfor en fælles interesse for at få løst trafiksituationen.«

»Vi taler ikke sammenlægning«

Apropos samarbejde med Dragør. Kommunen er i økonomisk modvind og flere Dragør-politikere mener, at tiden er inde til en sammenlægning med Tårnby. Hvad mener Tårnbys borgmester?

»Vi har et fantastisk samarbejde med Dragør, og på mine møder med Eik (Dragør borgmester, red.) taler vi faktisk ikke om sammenlægning. Vi er mere optaget af det forpligtende samarbejde, og så aftaler vi, hvordan vi kan udvide samarbejdet. Jeg tvivler på, at er borgernes interesse, at vi begynder snakke sammenlægning.«

Og du er vel svært tilfreds med, at udligningsordningen gavner Tårnby, mens Dragør betaler penge den anden vej?

»Udligningsordningen bygger på nogle kriterier i forhold til for eksempel udlændinge, lønindkomster, uddannelse og boligformer. Vi er begunstiget af en stor kassebeholdning, men den er opbygget for at ikke komme i økonomiske problemer. Vi kan jo ikke bare lave et stort kassetræk, da udgifter er løbende år efter år.

Realiteten er, at vi har en demografisk udfordring, der koster mange penge. Vi har en knaldgod arbejdsplads i lufthavnen, men mange ansatte er ufaglærte. Vi har ganske vist lav ledighed og får mange flygtninge i arbejdet, men hvis en ufaglærte mister jobbet i lufthavnen, kræver det meget opkvalificering. Og det koster rigtig mange penge. En anden udfordring er, at vi har et stort segment – cirka 30 procent af de unge – som ikke er uddannelsesparate. Derfor er det mit håb, at den nye regering ikke vil svække en kommune som Tårnby, når de kigger på kriterierne for at skrue en ny udligningsordning sammen.«

Vi beskytterne borgerne

Men noget, der koster penge, og som kommunen gerne betaler af egen kasse, er landdigeprojektet. Hvad kommer det til at koste skatteyderne?

»Vi er kommet så langt med digeprojektet, at vi kun mangler at hæve Kongelundsvej. Det skulle gerne være i mål til november. Vi har løftet diget fra kystdiget med en landdige med fem meter og ned til niveau ved Tømmerupvej. Og det koster alt i alt 5,4 millioner kroner. Kommunen betaler regningen, fordi vi mener, at det er projekt, der skal beskytte alle borgere i kommunen. Selve digeprojektet kommer til at koste fem mio. kr., mens kompensationen til tre-fire grundejere beløber sig til cirka det samme. Det er vigtigt at understrege, vi med både kystdiget og landdiget sikrer borgerne for en 10.000 års-hændelse. Jeg har set en simulator vise, at hvis der kommer vand ind i Køge Bugt og det skvulper op, vil vandet oversvømme Vestamager. Og det skal vi modvirke. For enhver pris.«

Tunnel under Amager Strandvej

Digeprojektet er stort, men vand i forhold til det største projekt af alle, der kan ramme Tårnby. Hvis en Østlig Ringvej skal føres via Amager Strandvej er der planer om en tunnel langs hele Amager Strandvej. Tror du, at det bliver i din borgmesterperiode, at vi ser projektet realiseret?

»Amager Strandvej er plaget af meget trafik – også tung trafik. Vi vil gerne have trafikken væk fra Amager Strandvej – og jeg er mest tilhænger af en gravet tunnel ude i vandet. Det vil give os mulighed for at udvikle hele området foran havnen. Men det er et kæmpeprojekt. Jeg tror, at det vil tage mindst otte år fra det første spadestik er taget. Her og nu afventer vi beslutningen om hvilken løsning, der bliver prioriteret.«

Audiensen er forbi. Borgmesteren siger tak for besøget med en forsikring til borgerne om, at der kommer et løft i velfærden på cirka 18 millioner kroner i 2020-budgettet – selv med uændret skat.

»Vi foretager et stort kassetræk – og ja, vi går også helt op til servicerammens loft for, hvad vi må bruge. Overskuddet bliver mindre og mindre år for år. Men det er helt ok, hvis vi bruger pengene til at udvikle kommunen i den rigtige retning. Og det gør vi.«

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Natteravnene i København får nu en ungdomsgruppe, der rykker ind på 35 københavnske barer og diskoteker.

Unge natteravne rykker ind på byens natklubber: Skal skabe mere tryghed

24 butikker på Gammel Kongevej har slået sig sammen til lyserød lørdag. Lyserød lørdag er en årlig event, hvor Kræftens Bekæmpelse sætter fokus på brystkræft.

Gammel Kongevej går sammen om brysterne på lørdag