Bus 4A skal fra 13. oktober ikke længere køre på Amager - det bliver i stedet den nye linje 18, der skal køre denne rute.
Bus 4A skal fra 13. oktober ikke længere køre på Amager - det bliver i stedet den nye linje 18, der skal køre denne rute. - Foto: Arkivfoto: Michael Paldan

Sur 😠 Ked 😭 Haha 😆 Elsker 😍 Wow 🤩 Like 👍

Se her, hvilken bus du skal tage, når busruterne ændres 13. oktober på Amager

Mange busser på Amager får nye ruter, når Movia indfører Nyt Bynet 13. oktober, så vi giver dig overblikket over – bus for bus – hvilken bus der i stedet kan være løsningen.

Konsekvenserne af Metro Cityringens åbning breder sig som, nå ja, ringe i vandet helt til Amager.

Det betyder nemlig indførelse af Nyt Bynet søndag 13. oktober, som er helt nye køreplaner og ændrede ruter for stribevis af busser i den københavnske trafik.

Mange ændringer handler om, at man på en velkendt rute på Amager skal vænne sig til, at der står et helt andet nummer på bussen. Andre busser får forkortet eller bare ændret deres ruter. Her giver vi dig et overblik – bus for bus – over ændringerne. Ved at klikke på de markerede buslinjer popper linjens nye køreplan fra 13. oktober op.

Se hvilken bus du skal køre med i stedet for den, der forsvinder

HVIS DU FØR HAR KØRT MED: SKAL DU FRA 13.10. VÆLGE: HVOR TIT KØRER DEN:
LINJE 2A kører fra 13. oktober kun mellem Tingbjerg og RefshaleøenLINJE 31 skal køre på 2A‘s hidtidige strækning mellem Christianshavn og Lergravsparken eller Kastrup Station. I den modsatte retning har Linje 31 endestation ved Sløjfen i VanløseLINJE 31 har færre afgange end bus 2A. Fra byen til Lergravsparken bliver der i dagtimerne kun 4 busser i timen mod tidligere 10. Frekvensen pr. time til og fra Lergravsparken bliver 8/4/3 (myldretid / dagtimer / aften), til og fra Kastrup bliver den 4/4/3. Natkørsel forsvinder, fordi det ikke længere er en A-bus, der kører ruten
LINJE 4A skal ikke længere køre på AmagerDen nye LINJE 18 kører fremover ruten fra Vejlands Allé via Bella Center, Sundbyvester Plads til Lergravsparken Station samt returLINJE 18 får denne frekvens pr. time 6/6/3 (myldretid / dagtimer / aften). Natkørsel forsvinder, fordi det ikke længere er en A-bus, der kører ruten
LINJE 9A skal ikke længere køre på AmagerLINJE 2A kører via Christianshavn til Operaen og Refshaleøen, hvor den har endestationLINJE 2A får samme frekvens som 9A havde
LINJE 350S skal ikke længere køre på Amager, men kører mellem Ballerup og NørreportLINJE 250S skal fremover køre 350S‘ nuværende rute fra det nordlige Amager til Dragør og retur. Bussen skal dog køre via Langebro, så man kommer ikke over Knippelsbro og Christianshavn. Endestationen i modsatte ende er en anden. 250S kører nemlig til Bagsværd.250S kører på Amager med frekvensen 6/4/3 samt en i timen om natten
LINJE 250S skal ikke længere køre fra Hovedbanegården til gaderne på Islands Brygge og videre til Vejlands Allé og Bella CenterLINJE 68 kører fremover denne ruteFra Kigkurren mod byen bliver der med linje 68 lidt flere afgange (frekvens 6/4/3) og fra Bella Center lidt færre (2/2/1). Der er ikke natkørsel på linje 68
LINJE 12 skal ikke længere køre på AmagerDer bliver ikke en anden buslinje, som kører ad præcis samme rute som linje 12 – dinoffentligetransport.dk fremhæver tre linjer som erstatning: Linje 31, 68 og 77. LINJE 77 dækker dens væsentligste rute på Amager ad Øresundsvej, Englandsvej, Sundholmsvej til Bryggen.LINJE 77 får samme frekvens pr. time som linje 12: 2/2/1

Andre ændringer af buslinjer

LINJE 77 skal ikke længere være en ringrute som før, men kører mellem Sundbyvester Plads, via Elbagade, Italiensvej, Øresundsvej, Englandsvej, Sundholmsvej via Bryggen til Artillerivej og til Bella Center station. Frekvensen pr. time for linje 77 er 2/2/1 (myldretid / dagtimer / aften).

LINJE 78 er ikke længere en ringrute, men kører fra Femøren station via Sundbyvester Plads til DR- Byen station. Frekvensen pr. time for linje 78 er 2/2/1.

LINJE 35 kører i dag fra lufthavnen via Dragør til DR-Byen station, men forkortes 13. oktober, så strækningen Sundbyvester Plads til DR-Byen station overtages af linje 78.

LINJE 33 kører fra Rådhuspladsen via Vestamager og Søvang til Dragør. I dag kører cirka en afgang i timen direkte ad Kongelundsvej og kommer altså ikke gennem Ørestad. Fra 13. oktober kører alle afgange via Ørestad, så der er ingen bus til de sydligste haveforeninger i Københavns Kommune.

LINJE 34 forgrenes i dag til Vestamager via Ugandavej henholdsvis Søvang via Tømmerupvej. Fra 13. oktober nedlægges grenen til Søvang.

Du kan selv nærstudere alle ændringer i busruter på dinoffentligetransport.dk

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Hanne Bjørton

Om journalisten Hanne Bjørton

Journalist på Amager Bladet siden 2005. Jeg skriver om lokalpolitik, kultur og ikke mindst om mennesker på Amager.

Michael Nybrandt (til venstre) fra Kofoeds Skole får en smagsprøve fra Kasper Elbæks æbletræ.

Fra familiens have til Kofoeds høstmarked

Jean Eric Von Baden voksede op på Frederiksberg med en alkoholisk mor og en far, der døde tidligt. Foto: PR foto

Kongen af Københavns natteliv taler ud