Diget ved Dragør Nordstrand.
Diget ved Dragør Nordstrand. - Foto: Arkivfoto

Sur 😠

Dragør må selv klare sit digeprojekt

Dragør står foran et større digeprojekt for at beskytte sine kyster mod fremtidig havstigning og stormflod. Siden foråret har Dragør Kommune været i dialog med Sund & Bælt Holding for at undersøge, om der var grobund for et samarbejde, og derfor blev projektet sat på pauseknap.

Men efter en screening af fælles løsninger konkluderer Sund & Bælt Holding, at selskabet ikke har megen gavn af Dragørs planlagte diger med en højde og sikkerhed, der modstår en 100 års hændelse (en stormflod af en størrelse, der sker en gang for hver 100 år).

Dragørs kommende lokale diger vil kun betyde en mindre forsinkelse, før en given oversvømmelse rammer Sund og Bælts anlæg.

Derfor skal Dragørs By-, erhvervs- og planudvalg på tirsdag 8. oktober sætte tomlen op for, at det lokale kystbeskyttelsesprojekt sættes i gang, som tidligere besluttet.

Måske ydre sikring

Screeningen viser, at der måske på lang sigt er perspektiver i en ydre sikring (for eksempel en strandpark) omkring Sydamager til beskyttelse af alle parter. Men det kræver års teknisk forarbejde, koordinering af parternes behov og beslutninger og en endnu længere tidshorisont for anlæggelse.

Den fysiske opførelse af Dragørs eget digeprojekt ligger nu heller ikke lige om det allernærmeste hjørne.

Ifølge tidsplanen sker det tidligst i 2024 efter en lang proces med fondsansøgninger, konkurrenceudskrivning, beslutning om finansieringsmodel, høringer, VVM-undersøgelse, endelige politiske beslutninger, oprettelse af kystdigelag med mere.

Sund & Bælt Holding og Dragør Kommune fortsætter samarbejdet, også med øens to andre kommuner og andre interessenter, om undersøgelser af fælles beskyttelse. /haj

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Hanne Bjørton

Om journalisten Hanne Bjørton

Journalist på Amager Bladet siden 2005. Jeg skriver om lokalpolitik, kultur og ikke mindst om mennesker på Amager.

Metroeffekten vil være størst på Nørrebro og Vesterbro, da der i netop de bydele er mange unge tilflyttere og beboere uden bil, vurderer EDC Poul Erik Bech.

EDC venter styrket boligmarked på Nørrebro

FOTO: THERMOMIX

Ny butik mixer løs på Smallegade