Mållinjen i fireårers damekonkurrencen.
Mållinjen i fireårers damekonkurrencen. - Foto: Jens Holm, Amager Fotoklub

Perfekte forhold ved årets Amager Regatta

ØRESUND: Sidste lørdag i august afholdes der hvert år Amager Regatta, som er en kaproning mellem Amagers fem roklubber.

I år deltog hele 90 både i 18 løb, og cirka 200 roere var ude at ro. Antallet af ungdomsroere under 18 år er stigende, og det samme er antallet af roere over 70 år. I begge kategorier deltog 20 roere. Resten af roerne er så fordelt mellem 18 og 70 år.

Amager Ro- & Kajak Klub vandt Amager Regattaen suverænt, efterfulgt af Dragør Roklub og Roklubben SAS i skarp konkurrence om andenpladsen. Roklubben Øresund og Øresunds Ældreroere sluttede på henholdsvis fjerde- og femtepladsen.

I år var det Roklubben Øresund og Øresunds Ældreroere, der var vært. De fem baner var udlagt med start fra lufthavnen og mål ud foran ydermolen på Kastrup Ny Lystbådehavn.

»Og vi var så heldige med vejret; nemlig svag vind og solskin. Havde det været en kraftig vind fra øst, så er det ikke sikkert, kaproningen på Øresund havde gået så fint,« siger Roklubben Øresunds formand Hanne Vinther.

Næste år finder Amager Regattaen sted i Københavns Havn, hvor udfordringen mht. vejr er meget mindre, men til gengæld er trængslen på grund af trafik og brobyggeri er større.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Jacob Schneider

Om journalisten Jacob Schneider

Journalist på Amager Bladet og City Avisen. Lokalområdet særligt omkring Amagerbro og Sundbyerne har været en del af mit liv gennem snart 25 år på godt og ondt. Jeg går op i menneskers historier inden for kultur, sport, trafik, politik - og alle de andre ting, der påvirker folks liv og levned. Mail: jape@minby.dk. Tlf.: 26169647.

Den første udgave af Østerbro Avis 1. november 2019.

Om en lille måned: Østerbro Avis fylder rundt

Kongens Enghave Lokaludvalg peger nu på pladsen mod Hørdumsgade som en supplerende plads til gadedrikkerne, der førhen holdt til på Mozarts Plads.

Hørdumsgade i spil til gadedrikkere