Afgangsudstillingen i 2017 foregik også i Brøndsalen. FOTO: PR-foto/IGN
Afgangsudstillingen i 2017 foregik også i Brøndsalen. FOTO: PR-foto/IGN

Ikke kun vejleder, der læser med: Studerende udstiller specialet

Mange kandidatstuderende lægger hundredvis af timer i deres afsluttende speciale, men alligevel bliver det kun læst eller set af ganske få personer. Det er som regel vejleder, sensor og måske din nærmeste familie, som har fulgt med i processen.

Men det vil Landskabsarkitekterne gerne gøre op med, og derfor har en række kandidatstuderende i landskabsarkitektur arrangeret en dag, hvor specialeprojekter fra studieåret 2018/2019 udstilles. Det sker i Brøndsalen på Frederiksberg fredag 4. oktober kl. 17.

»Ideen tog form i 2017 blandt kandidatstuderende, fordi de ærgrede sig over, at specialet, som de havde arbejdet intens med i et halv år, kun blev set af ganske få personer. Samtidig undrede de sig over, at specialet ikke havde sin egen udstilling, som ellers er en naturlig ting i mange fag og kurser på vores uddannelse,« fortæller Mikkel Eye, der er blandt udstillerne i år.

Udstillingen er samtidig en oplagt mulighed til at fremvise sine ideer over for branchen og ved flere lejligheder har dette været den direkte årsag til ansættelse på privatejede tegnestuer, oplyser Landskabsarkitekterne.

Det er tredje gang, at specialerne udstilles.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Heidi Engelund

Om journalisten Heidi Engelund

Jeg er journalist på Frederiksberg Bladet, og er altid glad for at skrive om det lokale, stort og småt, rundt omkring på Frederiksberg. Har du et godt tip, så er du altid velkommen til at maile til mig på hee@minby.dk

Gruppeformand Heidi Wang fra Liberal Alliance har i nat forladt forhandlingerne om næste års i Københavns Kommune.

Budget 2020: Liberal Alliance er ude

Nu er det morgen, og oktobersolen skinner, men i nat gik lyset på rådhuset under budgetforhandlingerne, lyder det fra de radikale.

Opdateret torsdag eftermiddag: Lys gik ud under budgetforhandlinger – borgerlige partier har forladt rådhuset