Forgyldte dansere. Fra venstre er det Kaya Vinther og Marcus Egstrand van Hauen samt Celina Egstrand van Hauen og Albert Mud.
Forgyldte dansere. Fra venstre er det Kaya Vinther og Marcus Egstrand van Hauen samt Celina Egstrand van Hauen og Albert Mud. - Foto: Charlotte Egstrand Van Hauen

Familie henter fire VM-guldmedaljer på én dag

21. september 2019 er en dato man sent vil glemme hos familien Egstrand van Hauen fra Christian Winthers Vej. Denne dag blev to af familiens børn hver især dobbelte verdensmestre i dans. Familien blev med andre ord i løbet af ét døgn beriget med hele fire VM-guldmedaljer.

Den ældste søn, 11-årige Marcus Egstrand van Hauen, vandt guld i både standard og kombineret (otte danse) sammen med sin jævnaldrende partner, Kaya Vinther fra Ølstykke. Parret sikrede sig desuden bronze i latin.

Den bedrift levede lillesøster, otte-årige Celina Egstrand van Hauen, og hendes to år ældre partner, Albert Mud fra Brønshøj, til fulde op til ved ligeledes at blive verdensmestre i standard og kombineret. Og så tog de såmænd sølv i latin.

De danske præstationer i den polske hovedstad, Warszawa, hvor VM blev afholdt, var på alle måder historisk. Det er således første gang, at et dansk børnepar vinder VM-guld. At de to par så skulle lande hele fire VM-titler på samme dag, er enestående.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Bo Børresen

Om journalisten Bo Børresen

Jeg har været journalist på en række københavnske lokalaviser siden 2001 og skrevet om stort og småt på Frederiksberg og i Valby og Sydhavnen.

Copenhagen Guitar Show løber af stablen 5.-6. oktober.

Vind billetter: Et slaraffenland for guitarelskere

Få indsigt i Pakistans mangfoldige kultur.

Kulturdag: Lær mere om Pakistan