Chefredaktør Jesper Gisli
Chefredaktør Jesper Gisli - Foto: Martin Sørensen

Velkommen i din nye lokalavis: Vi vil skabe begejstring og bringe folk sammen

LEDER. Hvad forventer du egentlig af Østerbro Avis? Har du overhovedet forventninger til din lokalavis?

Det kan du have fra i dag!

I dag relancerer vi nemlig Østerbro Avis. Som du kan se, med et nyt grafisk design, som er mere nutidigt end det fra sidste uge og de seneste 10 år.

Men det er ikke kun nye tider for udseendet – det er også nye tider for indholdet, og for den rolle vi vil spille som lokalavis.

På side 5 kan du læse Østerbro Avis’ manifest. Det er et løfte til jer læsere. Et løfte om hvad vi vil, og hvad vi gør. Manifestet er et kompas og et filter for vores redaktion, så vi fra i dag af er endnu mere tydelige og fokuserede. Så I ved hvad vi vil, og hvad vi gør – og hvorfor.

Så kan I også meget nemmere være medspillere, så vi sammen kan skabe en masse begejstring, og bringe folk endnu tættere sammen på Østerbro.

Vi skal nemlig begejstres mere. Vi skal tale Østerbro op, og vi skal passe på fællesskaberne og på hinanden.

Det er jo de små og store fællesskaber, der bringer mennesker sammen og skaber liv. Det er fællesskaberne, der former og definerer, det vi er sammen om på Østerbro.

Og når jeg skriver at I skal være medspillere, så mener jeg det. Vi lader vejen fra din idé til spalterne blive endnu kortere. Du er velkommen i Østerbro Avis.

Så, byd meget gerne ind med de nære, vigtige og begejstrende historier. Kom med din lokalpatriotiske historie, noget du gerne vil dele, eller noget du ønsker at høre andre menneskers mening om.

Du kan starte i eftermiddag, hvor vi kl.17-18 inviterer til lidt ramasjang i forbindelse med relanceringen.

Vi har slået pjalterne sammen med vores venner hos Den Franske Café ved Sortedams søbred, hvor vi klokken 17-18 byder på en gratis øl eller vand og byder på en gave eller to.

Du er meget velkommen. Også hvis du ikke har en historie i ærmet, men bare vil nyde en hyggestund og møde avisens medarbejdere. Og tag gerne din nabo med.Velkommen i din lokalavis.

Læs ugens avis her:

Østerbro Avis – Uge 40

UGE 40 1/10-7/10 2019 NU HAR KOMMUNEN OPDAGET KUNSTVÆRK, DE HAR ANVAR FOR Han vil skabe fællesskab med teater Ønsker du at bevare Ib Spang Olsens illustration af Frihavnen? Borgmester tager sagen op i budgetforhandlinger. MØD ORBIT / side 32 FORSLAG / Foreslår en halv million til renovering / s

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Jesper Gisli

Om journalisten Jesper Gisli

Chefredaktør i Hovedstadens Mediehus på tværs af alle vores udgivelser i København og på Frederiksberg.
Jeg går altid forrest, når det gælder begejstring, fællesskaber og den nære historie, der betyder noget.

Tirsdag morgen blev City Avisen omdelt på forskellige knudepunkter i byen - her på Christianshavns Torv.

Nye sider af City Avisen: Velkommen i din nye lokalavis

Kirsten Nissen står i spidsen for Københavns Ældreråd.

DEBAT: Ældre har ikke en chance – tag den!