Østerbroere i alle aldre savner mødesteder i bydelen.
Østerbroere i alle aldre savner mødesteder i bydelen. - Foto: Anders Bentzon

Like 👍

Ønske på Østerbro: Flere steder til unge og ældre

Uanset om man er ung eller ældre eller der i mellem, mangler der steder, hvor vi østerbroere kan mødes.

Tre politikere havde talt rigtig meget om klima, hvorefter en borger tog ordet og efterlyste planer for, hvor østerbroerne skal møde hinanden.

»Klimaet, det er vi jo fuldstændige enige om, så det er jo ligegyldigt at tale om, men hvor skal vi møde hinanden henne? Hvor kan jeg som 62-årige kvinde gå hen,« var budskabet hende.

Stedet var dialogmøde om Kommueplanen, som Østerbro Lokaludvalg havde inviteret borgerne til i onsdag. Kommuneplanen er en plan for Københavns udvikling de næste 12 år.

Kulturel forbandelse

Meget symbolsk blev mødet holdt i Multisalen på Kildevældsskolen. Det ville have været passende, hvis det var holdt i Kulturcentret lige ved siden af, hvor østerbroerne skal møde hinanden.

Det er som sagt forsinket år efter år, senest halvandet år på grund af grove fejl i byggeriet.

Men selv når det står klar, er der brug for mere end kulturcentret, var budskabet til mødet.

»Jeg kunne godt tænke mig nogle billigere ting på Østerbro for unge og handicappede, både når det gælder caféer, fritidstilbud og butikker. Det er som om, at efter skoletid stopper tilbuddene til unge,« mener Therese Gringer, som selv tilhører den yngre del af østerbroerne.

»Man kan selvfølgelig tage ind til City. Der mangler steder på Østerbro, for os der er vokset fra folkeskolen,« siger hun.

Parkerne et plus

Nicolai Dyssel Sally oplever som far til børn i teenageårene, at der mangler tilbud til dem.

»Jeg har heller ikke oplevet, at børn og unge har været inddraget i Kulturcentret,« sagde han med baggrund som skolebestyrelsesmedlem på Strandvejsskolen.

Han har været aktiv i flere andre sammenhænge, blandt andet den tidligere områdefornyelse, gennem 20 år på Østerbro.

Mere grønt og ikke så massivt byggeri på det eksisterende var andre ønsker fra østerbroerne til mødet.

Fælledparken og Kildevældsparken blev nævnt som eksemplariske steder, som er gode mødester for folk.

De tre politikere til dialogmødet var Karina Vestergaard Madsen (EL), Mette Annelie Rasmussen (R) ig Kim Hjerrild (Alt), alle tre bor på Østerbro.

Stolt af Østerbro

Karina Vestergaard Madsen lagde vægt på, at borgere selv kan organisere for eksempel fællesspisning til at supplere kommunale initiativer.

»Og så er det vigtigt at være stolt af Østerbro. Der er så mange fede ting herude,« sagde hun.

Kim Hjerrild lagde vægt på, at det ikke nytter noget, at østerbroere kæmper hver for sig.

»Vi må organisere os bedre på Østerbro. Resten af byen vil ikke høre på os, hvis vi ikke kan dokumentere vores behov. Så er vi lette at feje af banen,« sagde han, hvorefter lokaludvalgets formand Allan Marouf udbrød:

»Vi skal have en Østerbromafia.«

Han opfordrer jævnligt lokale politikere på tværs af partier til at kæmpe for Østerbro.

Mette Annelie Rasmussen afviser en konkret ændring i forslaget til Kommuneplanen.

Planen lægger op til, at et rekreativt område hos sejlklubberne skal ændres til et teknisk område.

Her har Østerbro Avis tidligere beskrevet, at der er tanker om at skabe et mindre varmeværk, hvis Svanemølleværket omdannes til museeum.

Mette Annelie Rasmussen vil bevare det som rekreativt område for sejlerne.

Udover dialogmødet i sidste uge har Østerbro Lokaludvalg været ude med kaffevogn i alle dele af bydelen og modtaget hundredevis af input til Kommuneplanen.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Thomas Frederiksen

Om journalisten Thomas Frederiksen

Thomas Frederiksen, journalist på Østerbro Avis og Hovedstadens Mediehus, født 1974. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 2000, har haft København som stofområde siden 2004 - og Østerbro siden 2007. Skriver blandt andet om politik, byudvikling, trafik, kultur og navne.

Det var en benovet Asta Noomi Jørgensen, der søndag klippede den røde silkesnor, som markerede indvielsen af metrostationen på Frederiksberg Allé.

Cityringen er på sporet: »Hold da op, det er fantastisk, at jeg har indviet metroen«

Tirsdag morgen blev City Avisen omdelt på forskellige knudepunkter i byen - her på Christianshavns Torv.

Nye sider af City Avisen: Velkommen i din nye lokalavis