Copenhagen Guitar Show løber af stablen 5.-6. oktober.
Copenhagen Guitar Show løber af stablen 5.-6. oktober.

Elsker 😍

Vind billetter: Et slaraffenland for guitarelskere

Copenhagen Guitar Show, som er Danmarks største guitarmesse, løber af stablen for 15. år i træk. Guitarmessen foregår i Østerbrohuset 5. og 6. oktober og er arrangeret og drevet af tre danske guitarnørder og ildsjæle.

Guitarmessen er et internationalt arrangement med udstillere fra både Danmark, Skandinavien, Europa og USA. Her kan du se og prøve det største udvalg af guitarer i Skandinavien. Herudover vil der komme både danske og udenlandske guitarbyggere og forhandlere.

En række danske og internationale topmusikere har gennem årene gæstet showets ’clinic-scene’, og det vil også være tilfældet i år. Her kan du blandt andet se bassisten Marco Mendoza, guitaristen ’Gus G’ fra Ozzy Osbourne samt det engelske Youtube-fænomen Rick Graham. Derudover byder clinic-scenen også på danske topmusikere som guitaristen Søren Andersen, Søren Reiff, Simon Gotthelf, Steffen Schackinger, Steffen Westmark, Oliver Engquist, Morten Hellborn og Jens Warmløse.

Copenhagen Guitar Show er for alle – også for dig, der ikke selv spiller på et instrument.

Billetter kan købes på ticketmaster.dk eller: copenhagenguitarshow.dk.

Du kan også vinde billetter gennem Østerbro Avis ved at svare på: Hvad koster den guitar, som Michael Bundesen har købt sig i Shu-Bi-Dua-nummeret: ‘Jeg har købt en guitar‘? Skriv dit svar med navn, adresse, telefon og mailadresse, så vi har det senest fredag 5. oktober klokken 10.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Avatar

Om journalisten NMB

North Media Bureau (NMB) er de københavnske lokalavisers nyhedsbureau. Det leverer hver dag korte historier om samfund, kultur og sport.

Kunstmessen ‘Kunst for alle’ foregår fra 4.-6. oktober.

Kunstmesse fejrer ti-års jubilæum i København

Forgyldte dansere. Fra venstre er det Kaya Vinther og Marcus Egstrand van Hauen samt Celina Egstrand van Hauen og Albert Mud.

Familie henter fire VM-guldmedaljer på én dag