Københavns Politi forlænger visitationszonen i en række områder.
Københavns Politi forlænger visitationszonen i en række områder. - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Holder banderne i stram snor: Politiet forlænger kontrolzone

Københavns Politi har netop besluttet at forlænge den visitationszone, de indførte mandag 16. september. Visitationszonen bliver som udgangspunkt forlænget med to uger. Det oplyser Københavns Politi i en pressemeddelelse.

»Vi forlænger visitationszonen, fordi det er vurderet, at der fortsat er en igangværende konflikt mellem to kriminelle grupperinger i hovedstadsområdet, og at den konflikt har resulteret i hændelser, hvor der er brugt skydevåben. Den ene gruppering holder til omkring Indre Nørrebro og København NV, og den anden gruppering omkring Hundige i Greve, hvoraf personer med relation dertil bor i Ishøj,« siger politidirektør Anne Tønnes.

Visitationszonen i København dækker følgende område: Nørrebrogade, Fælledvej, Nørre Alle, Universitetsparken, Lersø Parkallé, Tuborgvej, Tomsgårdsvej, Frederikssundsvej, Nordre Fasanvej, Hillerødgade og Nørrebrogade.

Formålet med indførelsen af visitationszonen er at skabe tryghed for borgerne i området ved blandt andet at sikre, at personer ikke bærer eller besidder våben.

Københavns Vestegns Politi og Midt- og Vestsjællands Politi har ligeledes forlænget deres visitationszoner.

nmb

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Prins Joachim er blandt deltagerne i det årlige Grand Prix i Bellahøj

DEBAT: Lyt til beboerne og stop forurenende grand prix i Bellahøj

I denne uges klumme fortæller klummeskribent Githa Schultz om pinlige situationer, nedsat hukommelse, farlige misforståelser og morsom hørelse.

Klumme: Fremmedhed og udvanding i havet af undskyldninger