Der er håb om, at krydstogtskibene snart kan gå over til landstrøm. FOTO: Martin Sørensen
Der er håb om, at krydstogtskibene snart kan gå over til landstrøm. FOTO: Martin Sørensen

Like 👍

Landstrøm til skibe: København halter efter på den grønne profil i vandet

Mens Danmark soler sig i ros for hele verden, er København sakket bagud, når det gælder landstrøm til skibe i forhold til tyske og norske havnebyer

Både statsminister Mette Frederiksen (S) og Københavns overborgmester Frank Jensen (S) har talt til FN’s klimatopmøde i New York i denne uge.

Hele 4 ud af 90 talere til topmødet var danskere, så umiddelbart er der ingen tvivl om Danmark og Københavns grønne førertrøje

Men sådan ser det ikke ud på alle områder. Når det gælder strøm til krydstogtskibe, er Danmark og København sakket klart agterud til byer i Norge og Tyskland.

Her her flere byer etableret landstrømsanlæg, så skibene ikke oser i havnene, men kan holde sig i gang med elektricitet og ikke sende forurening ind over byernes beboere.

Det stod klart, da Det Økologiske Råd holdt international konference om landsstrøm i denne uge på Christiansborg samtidig med klimatopmødet i New York.

Her fortalte repræsentanter fra Hamborg, Kristiansand og Oslo om de landstrømsanlæg, som allerede er i byerne.

»I Danmark er vi meget gode til at tale om, hvor grønne vi er, men vi er dårlige til at handle,« siger Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver ved Det Økologiske Råd, som samarbejder tæt med Østerbro Lokaludvalg, der havde været med til at støtte konferencen.

Samarbejde

Lokaludvalget har gennem flere år presset på, for at kommunen kommer i gang med landstrøm, og gennem ihærdigt pres fra lokaludvalgets formand Allan Marouf blev en politisk beslutning om landstrøm på rådhuset skærpet her i foråret.

Lokaludvalget stod for to år siden bag en undersøgelse foretaget af Det Økologiske Råd, som viste, at forureningen for beboerne på Langelinie svarer til luften ved H.C. Andersens Boulevard, når luftretningen er mod beboelsesejendommene, og skibene er i havn.

»Der er ingen tvivl om, at landstrøm er en god idé. København er efter Hamborg og Oslo, og vi vil meget gerne samarbejde med dem,« siger teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL). Ifølge Økonomiforvaltningen i kommunen er det samarbejde allerede i gang.

Hun nævner, at den nationale lovgivning har spærret for at indføre landstrøm i København, da havnen ikke må kræve af skibe, at de bruger landstrøm, og kommunen ikke må finansiere anlæggene.

»Jeg håber, at den nye regering hjælper os,« siger Ninna Hedeager Olsen.

Selskaberne vil gerne

Kåre Press-Kristensen mener dog sagtens, at København kan komme hurtigt i gang med landstrømsanlæg.

»Noget af det, som gjorde mest indtryk til konferencen, var, at det ikke koster i turister. Erfaringerne fra Kristiansand viser, at krydstogskibene gerne vil betale ekstra for landstrøm,« siger han.

Tidligere har der været bekymring over, at skibene ikke ville benytte landstrøm, men det argument holder ifølge Kåre Press-Kristensen ikke længere, da krydstogtskibene af sig selv ønsker strøm, viser de norske erfaringer.

»I Norge er de også underlagt reglerne i EU om statsstøtte, og det er naturligvis havnen eller en privat aktør, som skal anlægge det, og så kan pengene komme ind igen gennem afgifter på skibene,« siger Kåre Press-Kristensen.

Det Økologiske Råd har regnet sig frem til, at det vil koste halvanden euro per passager per døgn.

Nu sker der noget

Fra Københavns Kommune lyder det da også, at der nu sker noget efter beslutningen på rådhuset i foråret.

Her blev der afsat 1,5 millioner kroner til et projektforslag for et anlæg i Nordhavn, 1 million kroner til nordisk samarbejde, og 1 millioner kroner til at finde en model for landstrøm på Langelinie.

Der bliver arbejdet på disse projekter, lyder det fra rådhuset, og i 2020 skal der være udbudsmateriale klar til at drive landstrøm på Oceankaj. Det område hvor der ikke bor folk endnu.

Et forslag til model for landstrøm på Langelinie ventes færdig i 2020.

For Kåre Press-Kristensen er det afgørende, at der senest i 2025 og meget gerne før er landstrømsanlæg på Langelinie.

»Man ville aldrig tillade forurenende virksomheder lige over for boliger,« konstaterer han.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Thomas Frederiksen

Om journalisten Thomas Frederiksen

Thomas Frederiksen, journalist på Østerbro Avis og Hovedstadens Mediehus, født 1974. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 2000, har haft København som stofområde siden 2004 - og Østerbro siden 2007. Skriver blandt andet om politik, byudvikling, trafik, kultur og navne.

I sin nye bog ‘Glimt - Erindringer fra min opvækst’ ser sydhavner og sangerinde Billie Koppel tilbage på sit liv i blandt andet haveforeningen Frederikshøj, hvor hun her er fotograferet.

Sydhavnsglimt: Billie Koppel dykker dybt i sin farverige fortid

Til Haveselskabets høstmarked har du mulighed for at presse dine egne æbler. PR-foto.

Kom til høstmarked og æblepres