‘Det Grønne Funkishus’ på Nordre Fasanvej.
‘Det Grønne Funkishus’ på Nordre Fasanvej. - Foto: Torben Eskerod

Like 👍

Den tilbagetrukne arkitekt med de fremadskuende Frederiksberg-boliger

I en ny bog skildres den meget private arkitekt Hans Dahlerup Berthelsen og ikke mindst hans bygningsværker, som blandt andet tæller Hostrups Have og ‘Det grønne funkishus’ på Nordre Fasanvej.

Kun få vidste, hvem han var, da han levede 1881-1939. Men hans bygninger er kendte, og der er mange af dem.

Mere end 4.500 husstande i København og på Frederiksberg bor i Hans Dahlerup Berthelsens bygninger. Især hans huse og beboelsesejendomme på Frederiksberg er kendte og ikke mindst anerkendte i arkitektkredse.

De otte dobbelthuse på Emanuel Olsens Vej.

De otte dobbelthuse på Emanuel Olsens Vej. – Foto: Torben Eskerod

Fra 1913 til sin død i 1939 opførte Hans Dahlerup Berthelsen flere markante beboelsesejendomme på Frederiksberg. Blandt andet ’Det Grønne Funkishus’ på Nordre Fasanvej (1932), som i øvrigt pryder bogens forside, den karakteristiske Hostrups Have ved Rolighedsvej (1936), det enorme lejlighedskompleks ’Lindevangsgården’ på det vestlige Frederiksberg (1936) samt etageejendommen, Tesdorpfsvej 33 A-C (1934).

Derudover har Hans Dahlerup Berthelsen over halvdelen af rækkehusene i Fuglebakkekvarteret (1930) ’på samvittigheden’, ligesom han står bag en stribe villaer og dobbelthuse på Frederiksberg – ikke mindst de otte flunkende moderne og tidløse på funkisvejen, Emanuel Olsens Vej ved Tesdorpfsvej (1933).

Tilbagetrukket tilværelse

Hans Dahlerup Berthelsen har været arkitekt for knap 50 større og mindre byggerier i København og omegn. De blev opført i den periode, hvor hovedstaden var i rivende udvikling, og der skulle bygges boliger til de mange tilflyttere.

De mange byggerier til trods er Hans Dahlerup Berthelsen meget overset og levede privat en meget tilbagetrukket tilværelse. Bogens forfatter, kunsthistoriker Laila Krogh, født 1943 og tidligere mangeårig direktør for J.F. Willumsens Museum, søger i løbet af de 276 rigt illustrerede sider en forklaring på, hvorfor så få kender så produktiv en arkitekt, som Hans Dahlerup Berthelsen var.

Hostrups Have ved Rolighedsvej.

Hostrups Have ved Rolighedsvej. – Foto: Torben Eskerod

I bogen kommer det også frem, at den jyske præstesøn flyttede fra Horsens til hovedstaden i 1900 og af flere omgange boede på Frederiksberg. Hans sidste hjem var et af egne ’værker’, nemlig det halve dobbelthus på Emmanuel Olsens Vej 5, hvor han boede fra 1934 frem til sin død i 1939.

Hans Dahlerup Berthelsen døde som følge af en tumor i tarmen og begyndende metastaser i leveren 4. juli 1939 på Frederiksberg Hospital i en alder af 57 år.

Leila Krogh: ’Hans Dahlerup Berthelsen – en arkitekt og hans bygherrer’, 276 sider, fotografier af Torben Eskerod, udkom 27. september 2019 på Forlaget Bogværket, pris 298 kroner.

Det eneste kendte billede af den meget private Hans Dahlerup Berthelsen.

Det eneste kendte billede af den meget private Hans Dahlerup Berthelsen. – Foto: Bragt i Politiken 5. juli 1939

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Bo Børresen

Om journalisten Bo Børresen

Jeg har været journalist på en række københavnske lokalaviser siden 2001 og skrevet om stort og småt på Frederiksberg og i Valby og Sydhavnen.

Chefredaktør Jesper Gisli

Redaktør: Glæd dig til meget mere Østerbro Avis

I sin nye bog ‘Glimt - Erindringer fra min opvækst’ ser sydhavner og sangerinde Billie Koppel tilbage på sit liv i blandt andet haveforeningen Frederikshøj, hvor hun her er fotograferet.

Sydhavnsglimt: Billie Koppel dykker dybt i sin farverige fortid