- Foto: PR-FOTO

Børnekulturpiloterne gør det igen: Ind i labyrinten med Søren Kierkegaard

Børnekulturpiloterne har igen skabt en teaterlabyrint – denne gang på toppen af Sct. Elisabeth Hospital, hvor publikum fra 8. oktober får et møde med Søren Kierkegaard.

Salvador Dali, Titanic og Hamlet har før været temaer, når Børnekulturpiloterne har givet sig i kast med en teaterlabyrint, som publikum siden kunne snørkle sig igennem.

Og nu går det løs igen. Tirsdag 8. oktober er der premiere på Børnekulturpiloternes nye labyrint ’Søren Kierkegaard i rummet’.

På toppen af det gamle Sct Elisabeth Hospital på Hans Bogbinders Allé har Børnekulturpiloterne fået lov til at omdanne det gamle kirkerum til en teaterlabyrint, et sanse-univers med Søren Kirkegårds som omdrejningspunkt. Publikum inviteres på en vandring i filosoffens citater som:

»Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns.«

Udover det fast hold Børne-Kulturpiloter har 250 børn fra Amager været med til at skabe labyrinten. Holdet bag er scenograf og billedkunstner Maria Lau Krogh, skuespiller Ruth Lerche, og der er lyd og video af Iris Smidt samt Lola Rønde.

En teaterlabyrint?

Og hvad er en teaterlabyrint så for en størrelse?

Normalt når man går i teatret, sidder man bænket og kikker op på scenen. I en teater-labyrint bevæger publikum sig rundt gennem en række af rum, som udgør hver deres scene.

Publikum kommer ind i grupper på seks-otte personer hvert 20.minut og guides herefter gennem labyrinten. Gennem den 45 minutter lange vandring er tanken at give en mere sanselig oplevelse, det er totalteater hvor publikum bliver en del af historien og den levende installation. De interagerer med de scenografiske løsninger og med performerne.

Premieren er som sagt tirsdag 8. oktober, og det er klokken 9-13. Derudover kan labyrinten opleves onsdag 9. oktober og fredag 11. oktober klokken 9-13 samt søndag 13. oktober klokken 12-15.

Der er gratis adgang, men billetter skal bestilles på forhånd på mobil 51525923 eller mail ruthkulturpilot@gmail.com.

Projektet er støttet af Amager Vest Lokaludvalg.

Fakta om Børnekulturpiloterne

  • Børnekulturpiloterne er et kulturprojekt, som har til huse i Urbanplanen. Her kan børn og unge fra hele Amager gå til kultur og blive kulturiværksættere.

  • Børnekulturpiloterne har eksisteret siden 2009 og har siden 2018 hørt ind under Børnekulturhus Ama’r.

  • Børnekulturpiloterne har til huse på Solvang Bibliotek, hvor de mødes hver tirsdag.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Hanne Bjørton

Om journalisten Hanne Bjørton

Journalist på Amager Bladet siden 2005. Jeg skriver om lokalpolitik, kultur og ikke mindst om mennesker på Amager.

Sebastian Lukas Bych er kommet i tvivl om, hvordan det står til med mangfoldigheden på Nørrebro og i Nordvest - og ikke mindst hjemme hos ham selv. FOTO: NAVN.

I Nordvest spiser tilfældige mennesker sammen, mens jeg spiser alene

Velgørenhedsløb: Centimeter-maraton for de små i Field‘s i morgen søndag