Sebastian Lukas Bych er kommet i tvivl om, hvordan det står til med mangfoldigheden på Nørrebro og i Nordvest - og ikke mindst hjemme hos ham selv. FOTO: NAVN.
Sebastian Lukas Bych er kommet i tvivl om, hvordan det står til med mangfoldigheden på Nørrebro og i Nordvest - og ikke mindst hjemme hos ham selv. FOTO: NAVN.

Elsker 😍 Like 👍

I Nordvest spiser tilfældige mennesker sammen, mens jeg spiser alene

PERSPEKTIV: Jeg er en selvbestaltet Nørrebroer by heart. Her er jeg vokset op, og her jeg vil også blive voksen. For mig er kvarteret ikke bare gader og bygninger i et geografisk afgrænset område. Det er også et sæt af værdier og tanker.

Nørrebro og Nordvest er kendt som kvarterer, hvor mennesker fra alle hjørner af verden kan finde sammen under fælles tag. Stedet, hvor der er plads til alle kulturer, og hvor man troligt dyrker de globale såvel som de lokale fællesskaber.

Men på det seneste er jeg kommet godt og grundigt i tvivl om, hvordan det står til med mangfoldigheden på Nørrebro og i Nordvest – og ikke mindst hjemme hos mig selv.

Det skete, da jeg i sommer talte med nogle bekendte fra Nordvest, der havde stablet et koncept på benene med navnet Nordvestmiddage. Konceptet er på én og samme tid enkelt og vigtigt.

Det bringer mennesker sammen, der ikke kender hinanden, men som alle bor i Nordvest. Over en venskabelig middag taler de om deres kvarter og de udfordringer, de oplever. Længere er den ikke.

Min første indskydelse var, at konceptet er intet mindre end genialt. Og det er det også. Det er afgørende for vores sammenhængskraft som kvarterer, at vi også møder dem, vi ikke vælger at omgås med til dagligt.

Men da jeg senere samme dag cyklede gennem Nørrebrogade i strålende aftensol, nagede det mig, at jeg var blevet så begejstret over tanken om at spise sammen med mennesker, jeg ikke kender. Desværre nok fordi jeg aldrig selv har inviteret mine naboer på middag.

I min egen optik afspejler mit selvbillede ellers grundlæggende nørrebro’ske værdier som mangfoldighed og solidaritet. Men måske skal linsen pudses for tykke pletter af selvfedme.

Det ganske fremragende projekt Nordvestmiddage har i hvert fald fået mig til at rette blikket indad. Mit kvarter er måske mangfoldigt, men det er min omgangskreds ikke. Jeg omgås kun med mennesker, der laver det samme som mig. Og så er mit Nørrebro og Nordvest pludseligt ikke så progressivt længere.

Min fornemmelse er, at der er andre derude som mig. At der sidder mange derude, der identitetspolitisk dyrker Nørrebro og Nordvest, men som i deres hverdag ikke inviterer naboen på middag.

Vi passer vores egen butik, mens vi tror, vi er bedste venner med vores kioskmand.

Det ærgrer mig, for jeg kan godt lide tanken om, at Nørrebro og Nordvest er mere end bare kvarterer. Derfor vil jeg med denne tilbagevendende klumme vende hver en brosten fra Dronning Louises Bro til mosen for at finde ud af, om det virkelig er sådan, det står til.

Eller om det blot er mig, der er blevet endnu en småborgerlig byboer.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Julie Stougaard

Om journalisten Julie Stougaard

Journalist på Nørrebro/Nordvest Bladet. Jeg brænder for at skrive historier, hvor læseren får bydelene helt ind under huden og møder mennesker med noget på hjerte.

Royal Run og andre begivenheder lukker borgerne inde, mener en læser.

»Vi er mange, som har fået nok«

Børnekulturpiloterne gør det igen: Ind i labyrinten med Søren Kierkegaard