Ib Spang Olsens kunstværk for enden af Nordre Frihavnsgade.
Ib Spang Olsens kunstværk for enden af Nordre Frihavnsgade. - Foto: Thomas Frederiksen

Elsker 😍 Like 👍

Kommunen har forsømt det i årevis: Borgmester vil have kunstværk på jernbaneviadukt renoveret

Københavns Kommune havde glemt, at de havde ansvaret for Ib Spang Olsens kæmpe kunstværk for enden af Nordre Frihavnsgade. Nu vil borgmester renovere det for en halv million kroner.

Det kom bag på Københavns Kommune, at kommunen havde ansvaret for Ib Spang Olsens kunstværk på banelegemet for enden af Nordre Frihavnsgade, som skildrer Frihavnen ud for de erindringer, som den afdøde kunstner havde fra sin barndom på Østerbro.

Det var Østerbro Lokalråd, som stod for at opføre det omkring 50 kvadratmeter store kunstværk i 2007.

Det blev udført i af en forlængst nedlagt afdeling i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune, så selvom det er Banedanmark, der har arealet, har kommunen i en kontrakt forpligtet sig til at vedligeholde det.

Taget på sengen

Da Østerbro Avis kontaktede forvaltningen i fjor, havde de glemt alt om denne aftale.

Kunstværket er derfor blevet særdeles slidt og er overmalet med grafitti i årevis, uden der er gjort noget.

Nu foreslår Venstres beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard en gennemgribende renovering af kunstværket som et led i budgetforhandlingerne på Københavns Rådhus, som begynder i dag.

»Hånden på hjertet så blev vi taget på sengen. Vi var ikke klar over, at ansvaret lå i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen,« siger hun.

Lokal identitet

Cecilia Lonning-Skovgaard mener, at det giver god mening at beholde kunstværket af flere årsager.

Dels på grund af kvaliteten, men hun ser det også som noget der binder borgerne på Østerbro – både i de gamle og nye områder – sammen.

»Jeg har lyttet til input for borgerne, og det er noget, som betyder noget for den lokale identitet. Det er noget, som binder Nordhavn sammen med det øvrige Østerbro,« siger hun med henvisning til, at maleriet er over den cykelsti, der fører videre til Nordhavn. En sti som Østerbro Lokalråd uden held har forsøgt at få kommunen til at kalde Ib Spang Olsen Stien.

Cecilia Lonning-Skovgaard vil foreslå en gennemgribende renovering af værket, hvor enkeltdele kan udskiftes, hvis noget bliver beskadiget. Firmaet som stod for opsætningen har været med på råd.

Det vil ifølge hende løbe op i en halv million kroner.

Hvis det går igennem budgetforhandlingerne, håber hun, at ansvaret for kunstværket kan skifte forvaltning i kommunen.

»Nu håber jeg, at det bliver renoveret og afleveres pænt. Derefter mener jeg, at den vil passe bedre i Kultur- og Fritids eller Teknik- og Miljøforvaltningen. Her er der mere ekspertise i at tage sig af kunstværker i byen,« mener hun.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Thomas Frederiksen

Om journalisten Thomas Frederiksen

Thomas Frederiksen, journalist på Østerbro Avis og Hovedstadens Mediehus, født 1974. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 2000, har haft København som stofområde siden 2004 - og Østerbro siden 2007. Skriver blandt andet om politik, byudvikling, trafik, kultur og navne.

Samuel Traum (midterst) er blandt de lokale talenter i ‘Skovens Dronning’.

Tre lokale skuespilstalenter i Tivolis rampelys

14 dage efter åbningen af Cityringen omlægger Movia busruterne, så de spiller bedst muligt sammen med den nye metro, de 17 nye stationer.

Cityringen ændrer busruterne