Dijana Ivanesevic giver en god forklaring på sin restaurants navn.
Dijana Ivanesevic giver en god forklaring på sin restaurants navn. - Foto: Anders Bentzon

Wow 🤩 Like 👍

Restaurant Proletar – hvad ligger der lige bag dét navn?

For et halvt år siden åbnede en ny restaurant på Melsted Torv i Tårnby, og den hører vist til i afdelingen for pudsige navne.

Her holder den familieejede Restaurant Proletar nemlig til, og bag disken står Dijana Ivanisevic og fortæller, hvordan navnet er opstået.

»For det første kommer vi fra et kommunistisk land. Vi kom fra Bosnien-Hercegovina for 27 år siden. For det andet ville vi gerne signalere, at her kan alle være med prismæssigt. Og så foreslog vores søn: Hvad med Restaurant Proletar? Vi skal jo også være en del af området, vi ligger lige imellem et værtshus, der hedder Bodega Fidusen og Pizza Mario, så nytter det ikke at have et eller andet trendy navn,« fortæller Dijana Ivanisevic og griner.

Restauranten byder på smørrebrød og sandwich til frokost samt en varm dagens ret om aftenen.

Proletar åbnede for et halvt år siden, og det er første gang, familien kaster sig ud i restaurantbranchen.

»Jeg kommer selv fra den tekniske verden og har arbejdet som GIS- og datamedarbejder hos Geodatastyrelsen i 20 år. De sidste to år har jeg været under viser på VIA University College i Horsens og pendlet frem og tilbage. Så det her er virkelig noget andet,« siger Dijana.

Restaurant Proletar har åbent mandag -fredag klokken 9-19.

restaurant-proletar.dk kan man bestille mad online og læse mere.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Hanne Bjørton

Om journalisten Hanne Bjørton

Journalist på Amager Bladet siden 2005. Jeg skriver om lokalpolitik, kultur og ikke mindst om mennesker på Amager.

Hvordan ser Amager ud fra oven?

Vil du se Amager oppe fra?

Internationale musikere mødes for at fejre operasanger Kim Borg 6. oktober.

100-års fødselsdagsfejring for operasanger Kim Borg