Britte Møller åbner metrostationen på Enghave Plads på søndag klokken 16.
Britte Møller åbner metrostationen på Enghave Plads på søndag klokken 16. - Foto: René Mølskov

Elsker 😍 Like 👍

»Vi skal grine hver time«

Metro. Når Cityringen åbner på søndag bliver det lærer i 4. c på Tove Ditlevsens Skole, Britte Møller, der sammen med sin 4. klasse åbner stationen ved Enghave Plads. Hun blev indstillet af næsten samtlige forældre til klassens børn.

Tekst/foto: René Mølskov

Åbning: »Britte overtog klassen efter en hård periode og har formået at løfte det faglige og sociale niveau i klassen, så hun er i vores øjne en stjerne.«

Sådan lyder det blandt andet i en af de mange indstillinger af Britte Møller, klasselærer i 4. c på Tove Ditlevsens Skole, og i sidste ende faldt også dommerkomiteen for klassen og deres lærer.

Børnene har det meste af deres skoleliv haft udsigt til byggeriet, mærket jorden ryste når det store bor under jorden bevægede sig frem og fulgt med på metrohegnets skiftende kunstværker.

Nu er tiden kommet til at åbne pladsen og i spidsen for klassen og åbningen står Britte Møller.

»Jeg er simpelthen så beæret og taknemmelig og ydmyg. Jeg sad med gråd i halsen, da jeg fik at vide, at forældrene indstillede mig. Det synes jeg er fantastisk. Samtidig var det også en betingelse for mig, at børnene er med. Det er nogle fantastiske børn og også en forældregruppe, det er meget givende at arbejde sammen med,« siger hun.

Britte Møller er lærer i 4.C på Tove Ditlevsens Skole og er blev udvalgt i Vesterbro Bladets konkurrence til at åbne metrostationen på Enghave Plads.

Britte Møller er lærer i 4.C på Tove Ditlevsens Skole og er blev udvalgt i Vesterbro Bladets konkurrence til at åbne metrostationen på Enghave Plads. – Foto: René Mølskov

Vigtige overvejelser

Britte Møller arbejdede de første 10 år af sit lærerliv på Avadøre Skole i Hvidovre og derefter tog hun en pause fra lærergerningen.

»Jeg sagde op og tog en pause for at finde ud af, om jeg egentlig skulle være lærer mere, eller om jeg skulle noget andet,« fortæller hun.

Imens arbejdede hun i køkkenet i 9 måneder ude på Zentropa og brugte tiden på at finde ud af, om der var mere lærer tilbage i hende – eller om det var det.

»Det var en god pause, der gav mig mulighed for at finde ud af, hvad det er, der er fedt ved at være lærer, og hvad der slider. Efter 9 måneder var jeg klar til at være lærer. Jeg ér lærer. I krop og sjæl,« siger hun.

Undgå en mobbekultur

Med fornyet forståelse og målrettethed satte hun sig derefter i spidsen for en 2. klasse, der havde været igennem en turbulent tid og hvor læreren desværre stoppede midt i et skoleår. Hun overtog klassen ved juletid i 2017.

»Det vigtigste i indskolingen er, at læreren er der hver dag. Det er enormt vigtigt for at skabe en ordentlig klassekultur, at de har en tryghed i, at Britte er her. Hver dag,« fortæller hun.

Hun brugte tid på at lære børnene at kende. Både som individer og som gruppe.

»Hvis vi ikke som lærere, og voksne i det hele taget, går ind og styrer processen om at lave en god klasseidentitet, så laver de den selv. Og så er det, man får lavet en klassestruktur med mobbekultur eller en klasse, der er mere imod end med. Så det er et meget vigtigt stykke lærerarbejde at skabe en god klasseidentitet,« siger hun.

Vi skal grine hver time

I løbet af de 9 måneder Britte Møller overvejede om hun skulle være lærer var en afd e ting, hun besluttede sig for, at der skulle grines meget.

Britte Møller blev indstillet af forældrene til børnene i 4.C på Tove Ditlevsens Skole i Vesterbro Bladets konkurrence til at åbne metrostationen på Enghave Plads.

Britte Møller blev indstillet af forældrene til børnene i 4.C på Tove Ditlevsens Skole i Vesterbro Bladets konkurrence til at åbne metrostationen på Enghave Plads. – Foto: René Mølskov

»Det er en gruppe børn med meget støtte hjemmefra og det giver noget at arbejde med. Som klasse er de lige som jeg synes, de skal være. De er virkelig læringsivrige. Og så griner vi rigtig meget. Vi skal grine hver time. Af et eller andet,« siger hun og fortstætter:

»Robusthed er blevet et fyord, men vi skal også lære at være i verden med de knubs, vi får. Derfor kan vi godt grine af hinanden. Ikke kun med men også af.«

Børnene er åbenlyst alle i godt humør. De taler pænt med hinanden og griner meget. Og laver sjov med deres lærer.

»Man kommer jo også til at ligne hinanden, når man er meget sammen. Og vi er jo meget sammen i en uge. Jeg tror det er 14 timer, vi har. Og vi er ikke kun sammen om at lære. Vi er sammen om når marsvin dør, storebrødre skal på efterskole, som man savner. Det er et helt liv, vi deler. Og ikke bare det at skrive staveord. Man bliver tætte, man bliver en enhed og man påvirker hinanden. Det tror jeg også er vigtigt, at man som lærer erkender. At man har magten og ansvaret for at gøre det gode.«

Kom med til åbning

På søndag 29. september åbner Cityringen. Vesterbro Bladet udlovede i samarbejde med Metroselskabet konkurrencen om at åbne stationen på Enghave Plads. Vi håber, at alle i på Vesterbro vil gøre os selskab og komme med til åbningen kl. 16 på søndag.

Vi ses på Vesterbro

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

René Mølskov

Om journalisten René Mølskov

Journalist med ansvar for Vesterbro Bladet. Jeg har en forkærlighed for lokale nyheder, politik og features. Jeg tror på, at Vesterbro Bladet kan gøre en stor forskel i bydelen. Kontakt mig altid gerne med tip om stort som småt.

Karateklubben Bosatsu deltog med 29 mand.

Valbyløbet kom godt i mål

Northern Lights holder efterårskoncert på 25-års-dagen for Estonia-katastrofen.

Efterårskoncert til ære for Estonia-ofrene