Merete Pryds Helle inviterer til åbent skriveværksted på Thorvaldsens Museum.
Merete Pryds Helle inviterer til åbent skriveværksted på Thorvaldsens Museum. - Foto: PR

Thorvaldsens Museum: Tag til åbent skriveværksted

Billedhugger Bertel Thorvaldsens mange marmorportrætter bliver objekt for fri fantasi, når bogaktuelle Merete Pryds Helle inviterer til åbent skriveværksted.

Ti dage i efteråret vil Merete Pryds Helle gæste Thorvaldsens Museum. I samtale med museets gæster vil hun undersøge ti værker – ét værk hver gang skriveværkstedet er åbent.

De besøgendes tanker, associationer og erindringer vil vikle sig ind i en ny fiktionsbiografisk tekstsamling af Merete Pryds Helle, der udgives i forbindelse med Thorvaldsens Museums kommende portrætudstilling, som løber fra marts til oktober 2020.

De alternative biografier opfordrer til fantasifulde og åbne møder med museets portrætter.

Merete Pryds Helle er inviteret ind på Thorvaldsens Museum som del af det igangværende tværfaglige forsknings- og formidlingsprojekt ’Powerful Presences. Det skulpturelle portræt mellem nærvær og fravær, individ og masse’.

I projektet, som er er et samarbejde mellem Thorvaldsens Museum og Københavns Universitet, undersøger forskere, formidlere og kunstnere, hvordan vi kan udfolde nye forståelser for det skulpturelle portræts betydning. Resultatet heraf præsenteres i en udstilling om Thorvaldsens skulpturelle portrætter og indgår i fejringen af billedhuggerens 250-års fødselsdag i 2020.

De åbne skriveværksteder foregår på datoerne : 17. og 24. september, 1., 8. og 15. oktober, 11. og 26. november samt 3., 10. og 17. december. Alle dage foregår klokken 12-15 med undtagelse af 11. november, som foregår klokken 10-12.

Deltagelse er for alle og uden tilmelding, når museets almindelige entre er betalt.

nmb

Ti marmorportrætter bliver omdrejningspunkt.

Ti marmorportrætter bliver omdrejningspunkt. – Foto: PR

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Avatar

Om journalisten NMB

North Media Bureau (NMB) er de københavnske lokalavisers nyhedsbureau. Det leverer hver dag korte historier om samfund, kultur og sport.

Beboere i Middelalderbyen: Hvad er formålet med mindre biltrafik

Bededame Christie Rosenberg sidder her med hunden Cato, der altid er med i bedemandsforretningen på Gammel Jernbanevej 41. Den lille blanding af puddel, schitzu og malteser har nemlig ofte en god og trøstende effekt på folk i sorg. Det er også her i Valby Bedemandsforretning, at hun vil afholde sine dødscaféer.

Til kaffe med bededamen: I dødscaféen vækkes tankerne om døden til live