Ved Amager Bladets 140 års-jubilæum i 2014. Forsiden er siden blevet redesignet, men på tirsdag 1. oktober er der tale om en større relancering med nyt avisdesign og ændret indhold. Foto: Michael Paldan.
Ved Amager Bladets 140 års-jubilæum i 2014. Forsiden er siden blevet redesignet, men på tirsdag 1. oktober er der tale om en større relancering med nyt avisdesign og ændret indhold. Foto: Michael Paldan.

Relancering: Amager Bladet skifter avisdesign

KÆRE LÆSER. Det er nye tider og nye sider, når Amager Bladet tirsdag 1. oktober relanceres med nyt avisdesign og ændret indhold. Relanceringen markeres ved tre store knudepunkter i morgen- og eftermiddagstrafikken.

AF JAN JEPPESEN

HELE ØEN: Amager Bladet vender endnu et historisk blad, når den evig unge, 145 år gamle lokalavis, skifter til nyt avisdesign. Samtidig tager vi fat om en større relancering af indholdet.

Det nye avisdesign er et markant skifte i forhold til i dag. Allerede på forsiden vil læsere og annoncører blev mødt af Amager Bladets nye logo og et helt anderledes visuelt udtryk med større vægt på henvisninger til indholdet.

Vi kommer til at kombinere mere indhold i Amager Bladet med vores digitale platforme og invitere læserne til mere dialog om hvilke historier, der bør prioriteres – ligesom læserne i højere grad kan medvirke til journalisternes research.

Vi vil også dreje på de journalistiske håndtag og byde på endnu mere lokalpatrotisme og meget mere lokal begejstring i spalterne.

I forbindelse med relanceringen har vi udarbejdet et manifest med et løfte til læsere og annoncører om, hvad de kan forvente fra vores side. Manifestet løfter vi sløret for i næste uge.

Bladet som trafikavis

På selve dagen – tirsdag 1. oktober – markeres relanceringen med lidt ramasjang. Og læserne er naturligvis inviteret med. Allerede i morgentrafikken og i eftermiddagstrafikken ved Amager Metrostation, Islands Brygge Metrostation og Tårnby Station kan man få udleveret et frisk eksemplar af Amager Bladet. Og klokken 17.00 inviteres læsere og andre nysgerrige med til et pop up-arrangement. Her kan læserne møde bladets medarbejdere, og vi byder naturligvis både på et eksemplar af det nye blad, en goodiebag for en god historie og lidt vådt og tør til ganen.

Hold øje med Amager Bladets Facebook-side på tirsdag 1. oktober, hvor vi fra morgenstunden vil afsløre hvor vi inviterer til relanceringseventen.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Decideret Cider er et cideri beliggende i Nordhavn.

Iværksættere bytter haveæbler for cider

Beboere i Middelalderbyen: Hvad er formålet med mindre biltrafik