Brugte skoletasker fra børn i Valby kan tjene et rigtig godt formål

Indsamling: Som i de forgangne år samler Red Barnet og Arnold Busck nu igen brugte skoletasker ind fra børn i Valby. Skoletaskerne tjener det gode formål at fremme børns trivsel på nettet.

Smut forbi Spinderiet

I Arnold Busck i Spinderiet kan man fra nu og indtil 9. september aflevere brugte skoletasker. Det er tredje år i streg, at Arnold Busck kører indsamlingen, og pengene i år går til Red Barnet, nærmere at sikre børns trivsel på nettet. Red Barnet støtter blandt andet rådgivningstjenesten SletDet, hvor børn, der har fået delt eller har delt krænkende indhold på nettet, kan henvende sig. Derudover udarbejder organisationen undervisningsmateriale til folkeskolen.

To gode formål

Udover at fremme digitale trivsel for børn ved at aflevere sin skoletaske, giver man også udsatte familier mulighed for at skaffe skoletasker lidt billigere. Skoletaskerne kommer nemlig til salg i Red Barnets genbrugsbutikker. Johanne Schmidt-Nielsen, der er Red Barnets generalsekretær, glæder sig over samarbejdet med boghandleren: »Børn i skolealderen lever i en digital verden. De har altid deres klassekammerater med på en mobil i lommen, og det giver masser af muligheder. Men der er desværre også skyggesider af unges brug af internettet, og mobning, deling af krænkende billeder, og udelukkelse af fællesskaber sker alt for tit,« fortæller hun i en pressemeddelelse. Udover at børn er fysisk sammen i klasselokalerne, er de det også på Snapchat, Messenger og Instagram. Det giver muligheder, men der er også mange bagsider. De digitale og sociale medier skaber en enorm usikkerhed hos børn og unge.

Sidste år samlede Arnold Busck 1.698 skoletasker ind over hele landet, og den næste måneds tid kommer de forhåbentlig op på samme antal.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Avatar

Om journalisten NMB

North Media Bureau (NMB) er de københavnske lokalavisers nyhedsbureau. Det leverer hver dag korte historier om samfund, kultur og sport.

Det Unge Lokalensemble gæster Sankt Jakobs Kirke fredag 27. september.

Jubilæumskoncert med unge stemmer

Der er meget forskel på, hvordan københavnerne bruger havnen. Alle ønsker kan ikke imødekommes, men dialogen er vigtig, mener udviklingschefen fra By & Havn.

Hvordan skaber vi en god havnekultur?