På tirsdag kommer City Avisen i en spritny udgave.
På tirsdag kommer City Avisen i en spritny udgave. - Foto: Martin Sørensen

Glæd dig til nye tider i City Avisen

City Avisen relanceres, og det fejrer vi sammen med læserne. Sæt kryds i kalenderen på tirsdag 1. oktober.

GLÆD DIG: I næste uge relanceres City Avisen. Ikke alene vil avisen få et mere nutidigt og indbydende grafisk design. Vi vil også dreje på de journalistiske håndtag, og byde på endnu mere lokalpatriotisme og meget mere lokal begejstring i spalterne.

City Avisen har i over 50 år været den lokale avis og det lokale samlingspunkt. Det vil vi også være i fremtiden. Men det kræver udvikling, det kræver kræfter, og det kræver et meget tæt samarbejde med hele Indre By.

Udviklingen har vi allerede sat i gang her på avisen. Dels har vi tilført ekstra kræfter i redaktionen – og dels vil vi med et nyt manifest give et løfte til jer læsere om, hvad I kan forvente fra vores side. Dette manifest løfter vi sløret for i næste uge.

Ramasjang

Når vi relancerer CityAvisen på tirsdag 1. oktober, bliver det selvfølgelig gjort med lidt ramasjang, som det sig hør og bør. Og du, kære læser, er naturligvis inviteret med. Så sæt allerede nu kryds i kalenderen.

Tirsdag 1. oktober vil vi uddele den nye City Avisen i morgentrafikken og i eftermiddagstrafikken i lokale trafikknudepunkter.

Men endnu vigtigere: Kl. 17.00 inviteres alle læsere og andre nysgerrige med til vores pop-up event et hyggeligt sted i Indre By. Her kan du møde avisens medarbejdere, og garanteret også dine naboer – og vi byder naturligvis på den nye avis, ’en goodiebag for en god historie’, og lidt til ganen.

Hold øje med City Avisens Facebookside på tirsdag 1. oktober, hvor vi fra morgenstunden, vil afsløre hvor vi samme dag kl. 17.00 inviterer til relanceringsfest. Du kan godt glæde dig. Det gør vi.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Jesper Gisli

Om journalisten Jesper Gisli

Chefredaktør i Hovedstadens Mediehus på tværs af alle vores udgivelser i København og på Frederiksberg.
Jeg går altid forrest, når det gælder begejstring, fællesskaber og den nære historie, der betyder noget.

Der er mulighed for at deltage i et hav af aktiviteter, når Kongelundsfortet holder friluftsdag.

Kom til forrygende friluftsdag for hele familien

Politiet har efterforsket på stedet i flere timer, siden de fik anmeldelsen om eksplosionen hos Øens Wok klokken 3.21 i nat.

Natlig eksplosion på thairestaurant