Politiker, skrædder, mor og debattør, Anahita Malakians, skriver nu også restauratør på sit CV. Fotos: Jesper Gisli
Politiker, skrædder, mor og debattør, Anahita Malakians, skriver nu også restauratør på sit CV. Fotos: Jesper Gisli

Sur 😠 Haha 😆 Elsker 😍 Wow 🤩 Like 👍

Politiker åbner spisested på Nørrebro

IVÆRKSÆTTER. Nye Borgerliges folketingskandidat Anahita Malakians har åbnet burgerrestaurant ved Nørrebro Station

RESTAURANT: Et folketingsvalg er hårdt for mange kandidater, og for de skuffede der ikke får en plads i Folketinget betyder det at de skal finde tilbage til en hverdag med et almindeligt erhverv igen.

Nogle tidligere folketingsmedlemmer lander måske en direktørstilling et sted, mens andre finder tilbage til deres gamle arbejde.

Tæt på Nørrebro Station og den nye kommende metro har den tidligere folketingskandidat for Nye borgerlige, Anahita Malakians som ikke opnåede valg, også fået nyt beskæftigelse.

Med en jobtitel som managing director i ’The Barn’, har Anahita kastet sig ud i at åbne et nyt sted med kaffe, burgere og drinks.

I de gamle lokaler som tidligere husede Cafe Ae er der nu blevet bygget, malet og flyttet rundt, så cafeen ikke længere ligner det som det har gjort i næsten 20 år.

Bygningen husede før i tiden Danske Bank og lokalerne blev overtaget af to unge fyre der i sin tid startede Cafe Ae.

De fik hurtig succes da der før i tiden ikke lå så meget andet i det område. Cafeens populære brunchbuffet fik folk til at valfarte til fra nær og fjern til trods for at de mange gange skulle stå i kø udenfor for at få et bord.

Tid til forandring

Men de gode gamle tider er forbi i dag og området omkring cafeen har ændret sig gevaldigt gennem de sidste 20 år.

Nye madsteder med typiske retter som shawarma, falafel fylder gadebilledet nu og Cafe Ae som traditionel cafe-sted med typiske retter som cæsarsalat, nachos og brunch har haft sværere og sværere vilkår. Derfor er det tid til forandring for stedet.

Vi møder Anahita Malakians udenfor med en skruemaskine i den ene hånd iført kjole og stiletter og i gang med at sætte et skilt sammen. Indenfor rummer stemningen af country og landelig stemning. Der er skæve brædder sat op rundt om baren, alt er rustikt og håndlavet helt ned til menukortene. Selv det lille skilt med at toiletter er forbeholdt gæsterne og ellers koster 5 kr. når man lige kommer ind er viser at der er tænkt på detaljerne.

Anahita Malakians har ikke kastet sig ud i et ukendt eventyr med at drive en cafe men har arbejdet i snart 20 år i branchen. Siden hun var 17 år har hun både arbejdet som afrydder på Statens Museum for kunst til souschef på en bodega og senere restaurantchef på Halmtorvet.

Hendes erfaring fra branchen kommer hende da også meget til gode nu om dage med at drive dette nye sted.

»Jeg er glad for at jeg har så meget erfaring i rygsækken, så jeg ikke bliver frustreret eller overrasket over uforudsete ting. For eksempel som sidste uge da min ovn stod af og jeg var nødt til at skaffe en ny på én dag. Det er ikke sådan at man kan sætte sig og bruge en uge på at finde det bedste tilbud, men tit er man nødt til at stole på sin intuition. Og vigtigst af alt ikke få stress over det,« siger Anahita Malakians.

Burgere og countrytoner

’The Barn’ er områdets nye burgersted med kvalitetsråvarer hentet fra lokale forhandlere.

Det er frilandskød, økologiske grøntsager og bløde boller som trender blandt mange andre kendte burger-joints også. Men stedet favner også de der bare ønsker en god kop kaffe til bløde countrytoner i baggrunden.

»Jeg ved egentlig ikke om det er min drøm, men det er noget jeg er god til. Jeg har faktisk taget en uddannelse på CBS for ikke at skulle blive gammel i denne branche, men der er noget tiltrækkende ved servicefaget. Og sammensat med at køre markedsføringen og hele konceptet, så føler jeg faktisk at jeg laver alle de ting jeg brænder mest for,« siger Anahita, der ikke lader sig skræmme af, som politiker på den absolutte indvandrerkritiske højrefløj, at arbejde lige midt i et område der er stærkt præget af muslimske indvandrere fra Mellemøsten og Nordafrika.

Latin-rytmer i kælderen

»Jeg har boet på Nørrebro i mange år og selvfølgelig var jeg lidt nervøs da jeg skulle starte og reklamere for at man nu kunne finde mig her, men det er jo en kæmpe falliterklæring for vores demokrati, hvis jeg ikke kan få arbejde lige hvor jeg vil, bare fordi jeg har politiske holdninger. Jeg bliver da også genkendt i cafeen, men som regel er det fans. Jeg tager en dag ad gangen og indtil videre har det gået meget godt,« siger Anahita, der understreger, at hun fortsat vil være politisk aktiv.

Hele ideen med ’The Barn’ er, at bringe noget landeligt til byen og skabe et sted der både serverer kvalitetsmad men også indbyder til ro midt i et pulserende byliv.

Men ”Laden” som hun kalder den på dansk skal også være et sted hvor folk kan gå hen til fredagsbar med levende musik, holde arrangementer som julefrokoster og mindre koncerter. Og nedenunder ’The Barn’i kælderen kan stedet også tilbyde latin rytmer hver weekend og tirsdage med klubben ’El Club’ som styres af Luis Luna fra LunaticaEventsCPH.

Anahita Malakians er åbenbart en kvinde med mange talenter og hun har da også bygget mange af tingene i baren selv.

Ifølge hende selv så skyldes det en form for jysk nærighed, når nu man kan selv.

’The Barn’ åbner officielt op sammen med metroen den 29. september med stor åbningsreception og burgertilbud.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Jesper Gisli

Om journalisten Jesper Gisli

Chefredaktør i Hovedstadens Mediehus på tværs af alle vores udgivelser i København og på Frederiksberg.
Jeg går altid forrest, når det gælder begejstring, fællesskaber og den nære historie, der betyder noget.

Inger Rosenstrøm tog prisen som sidste måneds bedste nabo. Hvem skal have den i denne måned?

Er din nabo lige så sød som Inger?

Smukke, grafiske linjer i Dragørs nye svømmehal. Foto: Anne-Marie Dahl

NU åbner Dragør Svømmehal