Christian Snegaard Andersen (tv) har afløst Michael Egholm Olsen som filialdirektør på Østerbro. Foto: Thomas Frederiksen
Christian Snegaard Andersen (tv) har afløst Michael Egholm Olsen som filialdirektør på Østerbro. Foto: Thomas Frederiksen

Christian er ny direktør i banken

Farvel og goddag: 33-årige Christian Snegaard Andersen er tiltrådt som ny filialdirektør for Danske Bank på Østerbro.

Han kommer fra en tilsvarende stilling i Vanløse, men han er langt fra ukendt med Østerbro.

»Jeg har tidligere boet tre år på Østerbro, så jeg kender området godt,« siger han og nævner, at hans kendskab til bydelen, er en af grundene til, at han har taget imod udfordringen.

»Det er et stort område og en større filial, jeg kommer til. Jeg har hørt meget godt om afdelingen, og det er en filial med spændende kunder. Området minder lidt om Frederiksberg, hvor jeg selv bor. Man er en del af København, samtidig med at man er lidt tilbagetrukket. Det er lidt som en by i byen,« siger han.

På fornavn med kunderne

Christian Snegaard Andersen bor på Frederiksberg med sin kone og to børn. Han har været i Danske Bank i 12 år. Inden da var han som ganske ung skiguide.

Christian Snegaard Andersen tiltræder i en bydel, som har én filial. Sådan var det langt fra, da afgående filialdirektør Michael Egholm Olsen begyndte på Østerbro for 25 år siden.

Han har været i fem filialer i bydelen gennem årene og oplevet, hvordan de er lukket en for en, inden alt til sidst blev samlet på Trianglen.

I 1994 begyndte han på Østerbrogade på hjørnet af Hornemannsgade i Komponistkvarteret.

Da den lukkede, og kunderne blev henvist til afdelingen lige nord for Svanemøllen Station – et par hundrede meter væk.

»Folk mente nærmest, at de nu skulle på landet,« siger han med et smil. Det var en anden tid dengang.

»Jeg var på fornavn med kunder. Vi kendte dem, når de kom og hævede penge,« siger han og nævner, at Østerbro er mere mangfoldigt, end folk udefra ofte tror. Michael Egholm har oplevet kunder fra alle samfundslag.

Kaffebarer og løbere

Udover Østerbrogade/Hornemannsgade og Svanemøllen har Michael Egholm Olsen været i den daværende Nordhavn Afdeling, som lå på hjørnet af Strandboulevarden og Nordre Frihavnsgade, inden han endte på Trianglen.

Nu bliver han viceområdedirektør i Danske Bank på Nørreport.

»Østerbro har været mit andet hjem, så det er med en vis portion vemod, at jeg stopper her efter 25 års virke,« siger han og oplevet, at der er en særlig identitet.

Når han skal sætte nogle ord på udviklingen på Østerbro gennem det kvarte århundrede, nævner Michael Egholm Olsen byggeriet i Nordhavn som en stor forandring, men han ser også ændringer i gadebilledet på »det gamle Østerbro«.

»Der er langt flere kondiløbere og kaffebarer end for 25 år siden, men jeg oplever også, at kulturen er blomstret op, og der er mange urbane tiltag,« siger han med et smil.

De seneste syv år har Danske Bank været sponsor for Østerbro Kulturpris, som er et samarbejde med Kultur Østerbro og Østerbro Avis, hvor en forening eller netværk vinder en årlig pris på 30.000 kroner.

»Jeg har fået øjnene endnu mere op for, at der er rigtig mange ildsjæle og fantastisk mange initiativer på Østerbro,« siger han.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Thomas Frederiksen

Om journalisten Thomas Frederiksen

Thomas Frederiksen, journalist på Østerbro Avis og Hovedstadens Mediehus, født 1974. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 2000, har haft København som stofområde siden 2004 - og Østerbro siden 2007. Skriver blandt andet om politik, byudvikling, trafik, kultur og navne.

Efter ønske fra ama‘rkanerne er der bryllupsbanko på Ørestad Bibliotek.

Bryllupsbanko på biblioteket

Politikerne besluttede torsdag aften den samlede mad- og måltidsstrategi, der skal skrue op for grøntsager og ned for kød. Kulturborgmesteren ville gå skridte videre og helt droppe okse- og lammekød. Det fik dog kun opbakning fra Alternativet og Enhedslisten. Her nyder Solvej Tilsted sine fiskefrikadeller fra den kommunale skolemad EAT. Arkivfoto: Michael Paldan

Borgmester fik nej til at sløjfe hakkedrengene