Tallet af udsættelser er faldet markant den seneste årrække, viser ny undersøgelse.
Tallet af udsættelser er faldet markant den seneste årrække, viser ny undersøgelse. - Foto: Ritzau Scanpix.

Nye tal: Færre københavnere bliver sat på gaden

Færre borgere i København havner på gaden, viser ny undersøgelse fra Domstolsstyrelsen. Antallet kan dog begynde at stige igen, advarer kommunen.

HJEMLØSE: På landsplan er hjemløshed særligt et problem i København, men på ét område er der forbedringer at spore. Færre og færre københavnerne bliver nemlig sat på gaden, viser nye tal fra Domstolsstyrelsen.

I 2011, da Domstolsstyrelsen startede med at opgøre antallet udsættelser, var der 781 borgere, som blev sat på gaden. Men i 2018 er tallet faldet til 266, og det er gode nyheder, lyder det fra social borgmester Mia Nyegaard (R).

»Det er glædeligt, at København har formået at mere end halvere antallet af udsættelser siden 2011. Målet må altid være, at alle københavnere – og især de socialt udsatte – får hjælp til at fastholde egen bolig. De nye opgørelser over antallet af udsættelser viser tydeligt, at vi er godt på vej mod det mål,« siger hun.

Borgere bliver blandt andet sat på gaden, hvis de har problemer med at betale deres husleje, har fremlejet deres lejlighed ulovligt, eller hvis de ikke overholder foreningens regler. Alle sammen problemer, som Københavns Kommune er blevet bedre til at håndtere gennem bedre kommunikation og en tidligere indsats på området.

»Som socialborgmester er et af mine fokusområder selvsagt, at alle københavnere har et sted at bo – også de socialt udsatte, der befinder sig et svært sted i livet. Derfor er det også rigtig positivt, at de forskellige instanser arbejder tæt sammen og videndeler, så tidlige indsatser kan være med til at løse beboernes udfordringer. Det, tror jeg, giver de mest solide og holdbare løsninger for alle,« uddyber Mia Nyegaard.

Selvom antallet af udsættelser er blevet mere end halveret den seneste årrække, er det dog ikke ensbetydende med, at den positive udvikling fortsætter.

Ifølge Københavns Kommune har flere boligorganisationer nemlig foretaget flere indgreb mod ulovlig fremleje i 2018 og 2019. Det kan således betyde, at antallet af udsættelser begynder at stige igen.

nmb

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Avatar

Om journalisten NMB

North Media Bureau (NMB) er de københavnske lokalavisers nyhedsbureau. Det leverer hver dag korte historier om samfund, kultur og sport.

Ny Sal har fået 3D-lyd, der forkæler publikum som aldrig før. Foto: PR foto

Musikkonservatoriet har fået 3D-sal

Velkommen tilbage til en gammel bekendt.

Østerport åbner i dag