I teaterstykket medvirker Sigurd Barrett, Camilla Bendix, Peter Oliver Hansen, Eskild Dohn, Martin Klausen, Mikkel Riber og dansere.
I teaterstykket medvirker Sigurd Barrett, Camilla Bendix, Peter Oliver Hansen, Eskild Dohn, Martin Klausen, Mikkel Riber og dansere. - Foto: Foto: PR foto

Sigurd Barrett fortæller om de græske guder på Østre Gasværk

Nyborggade: For knap fire år siden udgav Sigurd Barrett en bestseller om de græske guder. Nu bliver fortællingen til et teaterstykke for hele familien, der rykker ind på Østre Gasværk Teater fra 19. september til 20. oktober 2019.

Store spørgsmål

Hvem var Zeus overhovedet? Hvordan blev ekkoet til? Østre Gasværk vil have de yngste ind og se teater, når historier om den græske mytologi udfoldes ved hjælp af Sigurd Barrett.

Med afsæt i Sigurd Barretts bestseller tages publikum med på en rejse til det gamle Grækenland, hvor vejen går forbi Zeus, Hera, Apollon, Poseidon og alle de andre. Mytologien bliver udspillet som teater, dans og sang. Selvom det er store, filosofiske spørgsmål, der bliver stillet, er det det nære, der er indgang til forståelsen.

Grækenland som charter

Grækenland råder over ferieøer som Kreta, Kos og Rhodos. Mange kender Grækenland som ferielandet, men skraber man lidt på klippeoverfladerne, er der en meget dyrebar kulturarv bag det image. Der gemmer sig oldtidshistorier om verdens skabelse, guderne på Olympen, oraklet i Delfi, den trojanske hest, Ekko og Narcissus, Hades i Dødsriget, Odysseus’ rejse og mange flere.

»Verdenskaos bliver til ”rod på børneværelset, når Sigurd med sin helt særlige fornemmelse for de små giver græsk mytologi videre til næste generation,« skriver Østre Gasværk Teater i en pressemeddelelse.

Teaterstykket varer 2 timer og er for alle mellem 5 og 100 år. Billetter kan købes på osterbroteater.dk.

nmb

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Avatar

Om journalisten NMB

North Media Bureau (NMB) er de københavnske lokalavisers nyhedsbureau. Det leverer hver dag korte historier om samfund, kultur og sport.

Iris Mealor har været en del af Eventyrteatres dramaskole siden hun var syv år. Nu spiller hun djævel i Skovens Dronning. Og dubber tegnefilm og går i 1.g. på Nørre G.

‘Teater er det fedeste i verden’

Irene Lundbjerg Larsen sidder foran det nye veganske multihus ’Green Love’, der åbner søndag 29. september kl 11.30. Irene blev veganer, da hun i forbindelse med en kræftdiagnose lagde sin livsstil om. Den veganske livsstil giver Irene mere velvære fysisk og psykisk.

Vegansk multihus på Godthåbsvej