Skolen på Nyelandsvejs NM-bronzevindere. Fra venstre mod højre er det Andreas Skovgaard, Emil Skovgaard, Asbjørn Vesterkær Slavensky og Kishichiro Kræmmer.
Skolen på Nyelandsvejs NM-bronzevindere. Fra venstre mod højre er det Andreas Skovgaard, Emil Skovgaard, Asbjørn Vesterkær Slavensky og Kishichiro Kræmmer. - Foto: Arild Rimestad

Skak-kvartet sluttede af med NM-bronze

SKAK: De danske holdmestre i skoleskak fra Skolen på Nyelandsvej blev nummer tre ved de nordiske holdmesterskaber i skoleskak, som blev holdt i weekenden 6.-8. september i Stockholm.

Holdet bestod af Andreas Skovgaard, Emil Skovgaard, Kishichiro Kræmmer og Asbjørn Vesterkær Slavensky. Den islandske skole, Hörðuvallaskóli, vandt guld, mens et svensk hold blev nummer to.

Med NM-stævnet sluttede en æra for Skolen på Nyelandsvejs skakhold. Tvillingerne Andreas og Emil Skovgaard er netop begyndt på gymnasiet, og stærke spillere som Sanshiro Kræmmer og Mathias Bechlund, der tidligere har været med til at vinde pokaler for holdet, er også gået ud af skolen.

Syv københavnsmesterskaber, seks danmarksmesterskaber og både sølv og bronze ved de nordiske mesterskaber er det blevet til. Kun det prestigefyldte NM-guld mangler. Men under alle omstændigheder har det været en formidabel sejrsrække for holdet fra Nyelandsvej.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Børnedag: Kolor Kids gæster Kildevælden

Hummelgaard blev i slutningen af juni beskæftigelsesminister i den nuværende S-regering. Foto: Michael Paldan

Er kapitalismen blevet for syg?