Jagtvej er et af de steder, hvor forureningen fra trafikken er blevet målt.
Jagtvej er et af de steder, hvor forureningen fra trafikken er blevet målt. - Foto: Arkiv
Tema: in

Sur 😠 Ked 😭 Haha 😆 Elsker 😍 Wow 🤩 Like 👍

Forurening dræber 500 københavnere for tidligt

Hvert år dør 500 mennesker i København og på Frederiksberg for tidligt på grund af forurening fra diesel-køretøjer. Dertil kommer en række sygdomme og en regning på seks milliarder kroner. Det viser en ny rapport.

Når du går på de store veje i København, bliver du ikke overraskende udsat for forurening fra trafikken. Personbiler, varebiler og busser kører på diesel, som spreder sig i små partikler i luften. Partiklerne er så små, at de kan gennemtrænge vævet i lungerne, hvorefter de bevæger sig ind i blodbanen og hjernen.

Det betyder, at københavnere dør for tidligt, og det øger risikoen for sygdomme som lungecancer, luftvejssygdomme og hjertekarsygdomme.

I en ny rapport, som er betalt af lokaludvalgene på Nørrebro og i Bispebjerg, slår eksperter fast, at antallet af for tidlige dødsfald og regningen til behandlingen af syge er højere end hidtil antaget.

»Vi bestilte rapporten, fordi vi synes, det er underbelyst, hvor forurenet luften er her, hvor vi lever og bor. Det viser sig, at værdierne er endnu højere, end vi frygtede,« siger Mogens Petersen, formand for Nørrebro Lokaludvalg.

Officielle tal er for lave

De officielle tal for luftforurening bliver lavet på Aarhus Universitet. Her vurderer de, at luftforurening er skyld i ni for tidlige dødsfald om året, men universitetet udelader en vigtig faktor.

»Deres tal er alt for lave. De tager slet ikke højde for dieselforurening, og de fleste uafhængige forskere mener, at der med dieselforurening er 50 gange flere dødsfald fra lokal trafikforurening i København og på Frederiksberg, end de officielle tal viser,« siger Anders Jensen, der er Centerleder for Miljøpunkt Nørrebro og medforfatter til rapporten.

Dødsfald koster seks milliarder kroner

  • Finansministeriet har fastsat prisen for det, de kalder et statistisk liv og prisen på et leveår.

  • Det er de to tal, der gør, at man kan regne sig frem til den økonomiske konsekvens af luftforurening.

  • Læs mere om udregningen her

I den nye rapport anslår Anders Jensen og hans kolleger, at 500 mennesker dør for tidligt på grund af dieselforurening hvert år. Tallet er et såkaldt mørketal, da det ikke er officielt.

Forskere fra Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet har for år tilbage peget på et mørketal i samme størrelsesorden.

De samme forskere konkluderede sidste år, at hvis forureningen i hovedstaden bliver lige så lav, som den er på landet, kan alle se frem til at leve et helt år mere i 2040.

»En vigtig pointe i vores nye studie er, at man ikke bare får et år mere at leve i, men også længere levetid uden sygdom. Det handler altså ikke kun om middellevetid, men også om livskvalitet,« sagde lektor Henrik Brønnum-Hansen dengang.

Varebiler er en stigende trussel

For at nå målet om længere levetid og færre år med sygdom kræver det en kraftig reduktion i udledningen af partikler fra diesel-køretøjer.

Den nye rapport fra de to lokaludvalg viser, at der er mest forurening i myldretiden, mens der er mindst om natten.

Anders Jensen peger på, at både busser fra Movia og nogle lastbiler i noget omfang har fået styr på udledning af partikler fra dieselmotorerne.

»Men varebilerne, der kører med ting, som vi for eksempel har købt over nettet, er en stigende trussel. Der er et kæmpe hul i loven, som gør, at de kan købe sig fra at forurene rigtigt meget,« siger han.

Strammere lov vil have størst effekt

Et værn mod udledningen fra de mange dieselmotorer er såkaldte miljøzoner, der sætter grænser for, hvor meget et givent køretøj må udlede.

Som en af sine sidste bedrifter vedtog VLAK-regeringen en skærpelse af miljøzonerne. Men sent i lovgivningsarbejdet kom det frem, at konsekvenserne af luftforurening var kraftigt undervurderet. Alligevel blev loven vedtaget, blandt andet fordi den ansvarlige minister, Jakob Ellemann-Jensen, ikke ville bebyrde erhvervslivet yderligere.

Det er efterfølgende blevet kraftigt kritiseret af eksperter og politikere, og den nye regering har skrevet i deres fælles forståelsespapir, at den vil skærpe miljøzonerne yderligere.

»Det nye flertal i Folketinget har lovet at stramme miljøzoneloven hurtigt, og det vil have den største effekt. Indtil da kan man skærme sig selv ved at ændre vaner, så man ikke er på meget trafikerede veje – særligt i myldretiden,« siger Anders Jensen.

Lokaludvalgene håber ligeledes på en politisk reaktion.

»Vi håber, at den her rapport bliver en øjenåbner for politikerne, så vi kan få gjort noget ved det her, fordi det gør os syge og særligt påvirker vores børn,« siger Mogens Petersen.

Politikerne på Københavns rådhus har da også reageret. I en samlet meddelelse med borgmestrene fra Danmarks største byer, kræver Frank Jensen (S), at miljøzonerne bliver skærpet.

»Det her er ikke en krig mod biler – men en krig mod sundhedsskadelig udstødning fra dieselbiler,« siger overborgmesteren. Borgmestrene foreslår, at diesel-biler, som er indregitreret før 2012, skal forbydes fra 2022.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Aarhus Universitet, hvor de officielle tal for konsekvenserne af forurening bliver udregnet. Forskerne ønsker ikke at medvirke i denne artikel.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Simon Reenberg

Om journalisten Simon Reenberg

Jeg er ansvarlig for minby.dk og Facebook-siden af samme navn. Har du et tip til en god historie i København, så skriv til mig på info@minby.dk.

Københavns Zoos tre nye beboere kørt ind direkte fra Kölner Zoo.

Tre elefanter kom marcherende …

Børnedag: Kolor Kids gæster Kildevælden