COOPS SKITSEFORSLAG FRA STRANDPARKEN.DK
COOPS SKITSEFORSLAG FRA STRANDPARKEN.DK

Der kommer SuperBrugsen på Krudttårnsvej

DAGLIGVAREBUTIKKER. Strandparken har solgt Meny-bygningen til Coop, der vil opføre en ny SuperBrugsen der. Først skal det dog godkendes af byrådet.

DRAGØR: Det bliver en SuperBrugsen, der skal erstatte Meny-supermarkedet – også kendt som Møller Jensen – på Krudttårnsvej.

Det fortæller boligselskabet Strandparken i en pressemeddelelse.

Beslutningen om salget blev truffet 3. september af Strandparkens organisationsbestyrelse efter samråd med bestyrelsen for Strandparkens afd. 1.

Der havde forinden været offentligt udbud via en ejendomsmægler, hvor der kom fem tilbud. Kravene i udbuddet var udformet og besluttet i juni, og Coops tilbud lever uden forbehold op til kravene, fortæller Strandparken i pressemeddelelsen.

Det omfatter blandt andet en ordning med udlevering af apotekervarer, udbringning af dagligvarer og at støtte det lokale foreningsliv. Strandparken er også godt tilfredse med de foreløbige skitser til en ny bygning, der flugter godt med tankerne om renovering af Den gamle Strandpark. Og Coop er det rigtige valg, mener boligselskabet:

»Som et alment boligselskab er Strandparken glad for, at det er en forbrugerejet virksomhed, som etablerer en ny butik, men det er selvfølgelig også af meget stor betydning at Coop med 19,5 mio. kroner har givet en god betaling – det højeste tilbud – for området. Det kommer beboerne i Strandparken til gavn,« hedder det i pressemeddelelsen.

Dragørs byråd skal 26. september efter behandling i økonomiudvalget 19. september dog lige godkende salget, inden det bliver endeligt.

Coop overtager området 1. november. Det er endnu ikke muligt at sige, hvornår SuperBrugsen forventer at åbne.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Hanne Bjørton

Om journalisten Hanne Bjørton

Journalist på Amager Bladet siden 2005. Jeg skriver om lokalpolitik, kultur og ikke mindst om mennesker på Amager.

Hans Knudsen Jumpband spiller jazz og blues i ægte New Orleans stil.

Koncert med Hans Knudsen Jumpband

Rasmus Bredahl er medforfatter til bogen ‘Neurogastronomi’ og er med til sansecirkus i Kogebogeriet.

Tag til sansecirkus for børn i Kogebogeriet