Her ses ninja-afsnittet, som er en del af skolens nye byggeri.
Her ses ninja-afsnittet, som er en del af skolens nye byggeri. - Foto: Nohrcon.

Ninja-bane og sanserum: Lokal skole med i kamp om prestigefyldt byggepris

PRIS: For syvende år i træk skal prisen ’Årets Skolebyggeri’ uddeles til en skole, der har gennemført et flot skolebyggeri i det forgangne skoleår.

I år er Østerbro repræsenteret, for blandt de nominerede skoler finder vi Lundehusskolens autismeafsnit på Østerbro, som har fået nye rammer i den eksisterende gymnastiksal. Den er således blevet udbygget med en ekstra etage.

Den nye etage består blandt andet af fem basisrum, som hver har plads til mellem seks-otte individuelle elevarbejdspladser. Arbejdspladserne er placeret langs væggene, så eleverne får ro til undervisningen.

Udbygningen får rosende ord med på vejen fra dommerne, der mener, at byggeriet i særlig grad tager højde for børnenes autismeproblemer.

»Et meget gennemtænkt byggeri til børn med autisme, hvor der er taget stilling til, hvordan diagnosen kommer til udtryk, hvilket byggeriet forsøger at understøtte med små rum og zoner både ude og inde,« lyder juryens begrundelse.

Udover basisrummene består etagen også af tre flexrum, som kan bruges til sanserum, affektrum og et mindre basislokale. Dele af gangarealet er desuden blevet lavet om til et såkaldt ninja-afsnit, hvor børnene kan lege og bevæge sig.

På nuværende tidspunkt går der 42 elever på afsnittet, og fra august 2020 stiger antallet af elever til 65. Målgruppen er børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser og indlæringsvanskeligheder.

Prisen uddeles på Nohrcons konference ’Fremtidens skole og læringsrum’, der bliver afholdt onsdag 2. oktober. Du kan stemme på skolen via dette link.

nmb

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Her ses kvarteret, hvor Gestapo foretog aktionen.

Byvandring: Gå i fodsporene på Gestapo

Marius Hobolth med sin hårdt tilkæmpede guldmedalje.

Sjællandsmester med defekt gearskifter