Københavns Kommune har besluttet at efterkomme beboernes ønske og udvide fortovet foran deres ejendom i Hans Tavsens Gade, hvor der allerede er anlægsarbejde i gang. Det vil øge afstanden til de parkerede biler, så beboerne kan sove mere trygt om natten.
Københavns Kommune har besluttet at efterkomme beboernes ønske og udvide fortovet foran deres ejendom i Hans Tavsens Gade, hvor der allerede er anlægsarbejde i gang. Det vil øge afstanden til de parkerede biler, så beboerne kan sove mere trygt om natten. - Foto: Julie Stougaard

Sur 😠 Like 👍

Bilbrande: Kommunen imødekommer beboeres ønske for at skabe mere tryghed

HANS TAVSENS GADE: Beboerne i Hans Tavsens Gade har i omkring et år været udsat for en række bilbrande. Nu imødekommer kommunen beboernes ønske om et bredere fortov for at øge trygheden.

NØRREBRO: Beboerne i Hans Tavsens Gade har siden sidste efterår oplevet ni bilbrande i deres område, og i januar førte en voldsom bilbrand til en eksplosion i deres gade. Beboerne har også oplevet revnede vinduer og skoldede hoveddøre som følge af biler i brand lige uden for deres ejendom.

Det har skabt stor utryghed, og politiet har øget patruljeringen i gaden. Beboer Kristian Birk har over for Nørrebro/Nordvest Bladet givet udtryk for særligt ét stort ønske, der ville øge trygheden en hel del. Nemlig at Københavns Kommune vil gå med til at udvide fortovet foran ejendommen, så de parkerede biler på den måde bliver trukket lidt længere væk fra beboernes hoveddøre.

LÆS OGSÅ: https://minby.dk/2019/09/07/141365/dfs-forslag-om-overvaagning-faar-en-blandet-modtagelse/

Og nu er det ønske gået i opfyldelse. Kristian Birk oplyser, at Københavns Kommune har kontaktet ham og underrettet ham om, at de har besluttet at imødekomme beboernes ønske om at udvide fortovet, og at de går i gang med det straks.

»Det er rigtig, rigtig positivt. Det løser jo ikke problemet med bilbrandene. Men os tæt på p-pladsen kan sove en lille smule mere trygt,« siger han glad.

Flere bilbrande i weekenden

Problemerne med bilbrandene er imidlertid langt fra løst. Så sent som fredag aften var der igen bilbrande i området, i Struenseegade, der grænser op til Hans Tavsens Gade.

Københavns Politi oplyser, at de fredag aften klokken 22 fik en anmeldelse om en brand i en bil i gaden. Der var tale om en personbil, og to andre biler blev skadet ved branden. Politiet oplyser, at de ikke kan konkludere, at der er sammenhæng mellem denne brand og de tidligere, men udelukker ikke, at det er en mulighed.

LÆS OGSÅ: https://minby.dk/2019/09/03/140739/bilbrande-paa-noerrebro-peter-skaarup-df-vil-have-videoovervaagning-og-mere-politi/

Beboerne overejer nu, om de skal iværksætte egne patruljer i området mellem klokken 22-02, hvor brandene plejer at finde sted.

»I hvert fald indtil der ikke bare er øget opmærksomhed på problemet, men der også kommer flere og hurtigere bud på løsninger. Jeg mener ikke, at egne patruljer er holdbart i længden,« siger Kristian Birk.

1. oktober skal der være tryghedsvandring i gaden, hvor beboere og repræsentanter fra Politiet og Københavns Kommune sammen skal vurdere, hvad der er af muligheder for at øge trygheden i området.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Julie Stougaard

Om journalisten Julie Stougaard

Journalist på Nørrebro/Nordvest Bladet. Jeg brænder for at skrive historier, hvor læseren får bydelene helt ind under huden og møder mennesker med noget på hjerte.

Sådan så Nørrebrogade ud efter Bilfri Søndag sidste år. På søndag 15. september går det igen løs.

Bilfri Søndag: Slå dig løs med kridt og sæbekasseræs

Maria Baldus er klar med bogen »Når skolen er svær«.

Lokal forfatter udgiver bog om mistrivsel i skolen