Sådan så Nørrebrogade ud efter Bilfri Søndag sidste år. På søndag 15. september går det igen løs.
Sådan så Nørrebrogade ud efter Bilfri Søndag sidste år. På søndag 15. september går det igen løs. - Foto: Nørrebro Lokaludvalg

Bilfri Søndag: Slå dig løs med kridt og sæbekasseræs

BILFRI: Når den sidste løber på søndag er løbet igennem Nørrebrogade til årets Copenhagen Half Maraton, byder flere end 30 lokale aktører ind med en masse sjove gadeaktiviteter for børn og familie og alle andre i forbindelse med Bilfri Søndag 2019.

Aktiviteterne starter op omkring klokken 14, og her vil du blandt andet kunne være med til at male med kridt på Nørrebrogade, deltage i rat race med hjemmebyggede sæbekassebiler på Dronning Louises Bro og deltage i folkefest med Per Vers, Turkman Souljah, Aisle, Lady Smita & Betül m.fl. og Pato Siebenhaar som konferencier.

Herudover vil der være stort loppemarked, mulighed for at deltage i en masse forskellie sportsaktiviteter, og for de små vil der blandt andet være hoppeborg og ansigtsmaling.

Bilfri Søndag 2018.

Bilfri Søndag 2018. – Foto: Nørrebro Lokaludvalg

Nørrebro/Nordvest Bladet vil også være til stede med vores ladvogn, hvorfra vi vil dele lidt lækkert ud, så kom forbi, og sig hej.

Det er med andre ord en rigtig hyggelig og festlig eftermiddag i vente, og du kan se det fulde program for Bilfri Søndag 2019 her: https://www.facebook.com/events/343165313041766/

Bilfri Søndag på Nørrebrogade er arrangeret af Nørrebro Lokaludvalg og Nørrebrohallen sammen med alle aktørerne.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Julie Stougaard

Om journalisten Julie Stougaard

Journalist på Nørrebro/Nordvest Bladet. Jeg brænder for at skrive historier, hvor læseren får bydelene helt ind under huden og møder mennesker med noget på hjerte.

Det er to år siden, at der var første spadestik til Kulturcenter Kildevæld, som er en tilbygning til Kildevældsskolen. Centret åbner ikke lige foreløbig.

Østerbro skal have midlertidigt kulturcenter

Københavns Kommune har besluttet at efterkomme beboernes ønske og udvide fortovet foran deres ejendom i Hans Tavsens Gade, hvor der allerede er anlægsarbejde i gang. Det vil øge afstanden til de parkerede biler, så beboerne kan sove mere trygt om natten.

Bilbrande: Kommunen imødekommer beboeres ønske for at skabe mere tryghed