Slotsgartner Lars Friis. Arkivfoto: Martin Sørensen
Slotsgartner Lars Friis. Arkivfoto: Martin Sørensen - Foto: Heidi Engelund

Lokalpolitiet starter jagten på ulovlig kørsel på el-løbehjul

Grønne oaser. Frederiksberg Lokalpoliti sætter nu jagten ind på ulovlig kørsel på el-løbehjul i Søndermarken og Frederiksberg Have.

POLITI: »Frederiksberg Have og Søndermarken er plaget af el-løbehjul, så vi har talt med slotsgartneren om at gøre noget ved problemet,« fortæller politikommissær ved Frederiksberg Lokalpoliti, Flemming Krag-Nielsen.

De el-drevne løbehjul kan køre op til 20 km/t lovligt, og er blevet et folkeeje hos både børn, unge og seniorer, der gerne tager en tur på de mange løbehjul, der står klar til at blive lejet.

Men det er ikke alle, der lejer et el-løbehjul som overholder færdselsloven, derfor vil Frederiksberg Lokalpoliti gøre sit for at sætte en stopper for den ulovlige kørsel i Frederiksberg Have og Søndermarken.

Uddele bøder

»Fra på mandag (9. september, red.) tager vi ud i Frederiksberg Have og Søndermarken, hvor vi også vil uddele bøder. Den ulovlige kørsel er nu blevet så stort et problem, så vi håber, vi får bremset det. Det har taget overhånd, og der opstår farlige situationer,« siger Flemming Krag-Nielsen.

Han oplyser at det ofte er folk på vej på arbejdet, der kører ulovligt på el-løbehjul gennem Frederiksberg Have og Søndermarken, hvor det er både er forbudt at cykle og køre på el-løbehjul.

Bøde på 1.000 kroner

Det er slotsgartner Lars Friis, der er ansvarlig for Frederiksberg Have og Søndermarken, som har bedt politiet om hjælp.

»Problemet med både cyklister og el-løbehul er blevet værre, og der er især mange turister på hotelcykler, der nok ikke er opmærksomme på skiltningen om cykling forbudt. Vi har blandt andet brugt krudt på en kampagne i vores parker,« fortæller han.

Flere brugere af de to oaser har følt sig utrygge og genereret af både cyklister og el-løbehjul, der har kørt stærkt, fortæller Lars Friis.

»Vi er interesseret i at skabe tryghed og sikkerhed i haverne,« siger han og ser frem til at få besøg af Frederiksberg Lokalpoliti.

En bøde for at blive taget ulovligt på cykel og el-løbehjul koster 1.000 kroner.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Heidi Engelund

Om journalisten Heidi Engelund

Jeg er journalist på Frederiksberg Bladet, og er altid glad for at skrive om det lokale, stort og småt, rundt omkring på Frederiksberg. Har du et godt tip, så er du altid velkommen til at maile til mig på hee@minby.dk

Nicolai Jørgensen blev skuespiller, fordi han brækkede ryggen under en volleyballkamp, og så måtte han finde på noget at andet at lave end idræt på højt plan. Han blev så forelsket i skuespillerfaget, at han søgte ind på Statens Scenekunstskole og blev færdiguddannet sidste år. Foto: Martin Sørensen

Brækkede ryggen – og blev skuespiller

Et kirkebryllup behøver ikke at være med stor pomp og pragt.

Søndagsklumme: Et kirkebryllup kan også være beskedent