Victor Aalund Olsen efterlyser mere mod fra kommunens side, når det gælder indretning af byrum på Frederiksberg.

Efterlyser mere mod i byrummet

Fælles om byen: Victor Aalund Olsen er landskabsarkitekt og byrums-ekspert og eksperimenterer med, hvordan vi, byens borgere, bruger byens rum. Han er manden bag pop up haver ved Domus Vista, Nabomøbler på Solbjerg Plads og et nyt cafémiljø på hjørnet af Rathsacksvej og Gl. Kongevej.

Af Dorthe Oxgren

Adfærd: Det kan godt være, at byplanlæggerne har gode ideer til, hvordan byens borgere skal bruge nye parkanlæg, pladser og rekreative områder. Men det er ikke sikkert, at vi, borgerne, opfører os, som byplanlæggerne har tænkt det. Ofte tværtimod. Det ved landskabsarkitekt Victor Aalund Olsen noget om. Han er bygningsdesigningeniør og landskabsarkitekt og har gennem flere år eksperimenteret med byrum, og ham er Civildebatten taget på rundtur med for at se på Frederiksberg gennem byrumsekspertens briller.

”Velfungerende byrum kan være med til at skabe en følelse af lokal forankring, identitet og fællesskab…

Victor Aalund Olsen

Sidste år var Victor Aalund Olsen initiativtager til projektet ’Nabomøbler’ i hjertet af Frederiksberg, på Solbjerg Plads, hvor en række midlertidige liggestole og plantekummer blev sat op, og biblioteket udsendte behagelig musik gennem lydbrønde. Alt sammen for at gøre det indbydende at slå sig ned på pladsen, der i dag mest af alt har karakter af en kombination af en bygge- og gennemgangsplads.

Bliv lidt længere

”Det var lidt som Fakta-sloganet ’Bliv 5 minutter længere’,” lyder det muntert fra idemanden bag ’Nabomøbler’, der håber at kunne gentage projektet til næste år. Men bag smilet gemmer alvoren sig. For hensigten var at finde ud af, hvordan pladsen kan gøres mere indbydende.

”Velfungerende byrum kan være med til at skabe en følelse af lokal forankring, identitet og fællesskab, især i byen, hvor vi drukner i tilbud, derfor er inddragelse af borgerne og events vigtige værktøjer i mit arbejde,” forklarer han, mens vi sætter kurs mod centrum af Frederiksberg.

”Mange refererer til Solbjerg Plads som Frederiksberg bymidte, hvor CBS, Frederiksberg Gymnasium, Frederiksberg Centret og hovedbiblioteket og biografen støder op til. Samtidig er det et trafikknudepunkt med metro og Falkoner Allé. Ligesom den grønne cykelsti går gennem pladsen. Så her færdes rigtig mange mennesker hver dag. Men hvordan får man folk til at bruge pladsen. Det ville vi gerne finde ud af. Derfor er det interessant at opstille midlertidige løsninger, hvor man kan observere, hvordan folk agerer,” forklarer han og beklager, at kommunen efterfølgende har valgt at placere to store cirkelformede cykelparkeringer midt på pladsen for at løse det cykelparkeringskaos, der hersker lige nu.

Cykelparkering i etager

”Det giver nogle begrænsninger i forhold til at kunne udnytte pladsen til koncerter og andre arrangementer. Dog skal det tilføjes, at cykelparkeringen bliver omkranset af en betonkant, der indbyder til at man kan sætte sig ned. Men lige nu er det svært at se, hvordan det endelige resultat bliver. Det kunne have været interessant, om man kunne stable cyklerne, det gør man bl.a. i Holland for at få plads til flere. Her har de også cykelparkeringshuse. Det tror jeg godt, man kunne få folk til at bruge. Det er et problem med cykler på pladsen, fordi de fylder rigtig meget,” siger Victor Aalund Olsen, og vender sig mod en af tilkørselsvejene til Solbjerg Plads, Falkoner Allé som en gade, ’der ikke rigtig kan finde ud af, om den er hovedtrafikåre eller en handelsgade’.

”Den er begge dele. Men det fungerer ikke rigtigt. Fortovene er smalle, og anlagt i en tid før fortovscafeerne, hvilket gør det svært både at have borde og stole, og fodgængere på samme strækning. Det lille torv, der er anlagt lige over for centret er fin, men den ligger lige ud til den tæt trafikerede vej. Her er brug for noget afskærmning for at dæmpe trafik og os, så man kan sidde lidt mere i læ for trafikken, et levende hegn af en slags.

Mere fokus på fortovene

”Generelt kan man sige, at man på Frederiksberg ikke koncentrerer sig nok om fortovet og fodgængerne, i forhold til cykel og biler. Det bliver meget tæt for de gående, hvis man skal tænke det som et handelsstrøg, så er det nødvendigt, at der er god plads,” påpeger Victor Aalund Olsen og sammenligner med Istedgade på Vesterbro, der for år tilbage blev renoveret, og i dag fremstår med brede fortov og indbyder til liv i gaden.

”Det har givet værdi til gaden, netop fordi der er plads til borde og stole, hvor folk kan slå sig ned,” lyder det fra landskabsarkitekten, der fremhæver den grønne cykelsti, som han synes er ét af kommunens trafikale pedal-hit, og som støder op til Landbohøjskolens have, der hører til en af hans Frederiksberg-favoritter:

”Jeg er kommet her en del, da jeg læste på Landbohøjskolen. Og det er vitterlig en oase, og en meget lokal en af slagsen. Man skal vide, at den ligger her. Jeg kender mange, der ikke aner, der ligger dette åndehul midt i byen. Den er så fint indrettet med mange forskellige rum, der giver plads til solbadning, børn der leger, eller til dem, der har brug for en stille stund i det grønne. Og haven forandrer sig året igennem, takket være den store variation af blomster og planter,”

Godthåbsvej står på spring

Et af de områder af Frederiksberg Victor Aalund Olsen venter sig meget af, er området omkring Aksel Møllers Have og Godthåbsvej.

…Frederiksberg er også under forandring, nye generationer ønsker forandring, ikke total distortion, men der må godt ruskes lidt op i måden, man tænker byrum på i kommunen. Vær mere modig og turde noget nyt.”

Victor Aalund Olsen

”Det regnes for at være Nordeuropas tættes bebyggede kvarter. Men det mærker man ikke. Og lige nu roder det på grund af metrobyggeriet. Men kvarteret fungerer ret godt, og når metroen åbner, så kommer der ekstra meget aktivitet i det område. I forvejen ligger der en række cafeer, restauranter og fødevarebutikker, der er ved at gøre sig klar til en ny tid. Det bliver interessant at se, hvordan det kvarter udvikler sig,” siger Victor Aalund Olsen og efterlyser mere mod fra kommunens side:

”Generelt er kommunen nervøs for at få klager fra borgerne over nye tiltag og eksperimenter med byens gader, stræder og pladser. Men Frederiksberg er også under forandring, nye generationer ønsker forandring, ikke total distortion, men der må godt ruskes lidt op i måden, man tænker byrum på i kommunen. Vær mere modig og turde noget nyt.”

Hvad synes du? Hvilken hjørner, kroge, pladser, gader, stræder og alléer fungerer, eller trænger til en opstramning? Giv dit besyv med og vær med til sætte en samtale i gang om byrummet.

 

 

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Skriv et svar
  1. Enig med Victor Aalund Olsen i, at fortovene er for smalle mange steder. Problemet forværres, når cyklister og løbehjulsbrugere også beslutter sig for at bruge dem, hvilket sker. Skal man ikke skrue bissen lidt mere på over for de fartglade og færdselslov-ligeglade blandt dem? At skrive på cykelstiens asfalt, at “venlige cyklister” holder tilbage, når bussen standser og sætter passagerer af, forekommer mig søgt, når der er tale om en færdselsforseelse, der adskillige gange har bragt mine børnebørns førlighed i fare. Er det ikke bedre med tilstedeværelsen af politi i bybilleder, som man ser det i Frankrig, Italien og Spanien? Solbjergs Plads: svær at gøre noget ved pga alle niveau-forskydningerne, som er vanskelige at se for mange ældre, men stor respekt for arkitektens forsøg. Måske opdeling i mindre byrum ved hjælp af grønne hegn?

Skriv et svar

11. september kan du i forbindelse med Golden Days se filmen ‘This Ain’t California‘ i Sankt Hans Gade. Foto fra filmen

Film på lærredet: Oplev 1980‘ernes skatere i Østberlin

Dragør Revyens nye kapelmester Jonas Hinze.

Kapelmester ramt af sygdom, men revy reddet på målstregen