Sporvogn nummer 6 på skinnerne på Vester Fælledvej og Platanvej. Foto: Sporvejshistorisk Selskab
Sporvogn nummer 6 på skinnerne på Vester Fælledvej og Platanvej. Foto: Sporvejshistorisk Selskab

Fortidens sporvogne som kalender i 2020

Året 2020: Der er stadig et par måneder til årsskiftet, men Sporvejshistorisk Selskab er snart klar med kalenderen for 2020 spækket med gamle sporvognsfotos.

Årets første foto i kalenderen er linje 6 på Vesterbrogade ved Vester Fælledvej og Platanvej en fin vinterdag.

Bogiesporvogne som nr. 572 og dens bivogn var tegnet af den frederiksbergske arkitekt Ib Lunding i 1930. Han boede på Edisonsvej. Vogntypen, der blev bygget i 201 eksemplarer, var en af sporvejenes mest vellykkede og beundrede.

De sidste af disse vogne kørte sammen med ’Frk. Düsseldorf’, der kan opleves på februar måneds foto, til sporvognenes sidste driftsdag, 22. april 1972. Hele 12 af disse vogne indgår i vognsamlingen på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm.

September måneds foto er linje 14 fra 1965, der havde endestation ved K.B. Hallen på Peter Bangs Vej

Den kommende sporvognskalender er den 49. udgave, der som altid rummer masser af fine, gamle fotos af sporvogne.

Nogle af sporvognene er stadig på skinner på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, der sammen med foreningen bag Sporvejsmuseet, Sporvejshistorisk Selskab, står for udgivelsen af kalenderen.

Du kan købe kalenderen i boghandleren, og den koster 115 kroner. hee

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Heidi Engelund

Om journalisten Heidi Engelund

Jeg er journalist på Frederiksberg Bladet, og er altid glad for at skrive om det lokale, stort og småt, rundt omkring på Frederiksberg. Har du et godt tip, så er du altid velkommen til at maile til mig på hee@minby.dk

Kom til loppemarked i Ryesgade

Hørhuset har igen fået et brugbart og flot istandsat gårdmiljø.

Fest og hornmusik i Hørhuset