Katrine Weber har skrevet podcasten om den ydre del af Østerbrogade.
Katrine Weber har skrevet podcasten om den ydre del af Østerbrogade. - Foto: Weber & Urheim
Tema: in
Sted: in

Gå på Østerbrogade og få historier fra gaden i dine ører

Podcast. Mens du går på Østerbrogade mellem Nyborggade og Svanemøllen, kan du lytte til historier om gaden, som kan hentes som gratis podcast. Kvinde bag lydfortællingen blev inspireret af sine gåture i gaden.

Lyd: Sportspiger der cyklede lige lovligt udfordrende omkring år 1900, Politibetjent Tvermoes, Øbrocentret, elevatorer i Strandvejsgården, asfaltbal foran Gunnar Nu Hansens bolig ved OL i 1948 og epidemihospitalet Øresundshospitalet .

Det er blot nogle af de historier, du kan lytte til, hvis du tænder for en historie, som bliver leveret af det lille podcast-firma, Weber & Urheim.

De vil gerne afprøve lokalbefolkningens nysgerrighed omkring deres nærmiljø. Derfor har de skrevet og produceret en lydfortælling om Østerbrogade på strækningen mellem Nyborggade og Svanemøllen.

»Egentlig er det for alle, men vi vil særligt gerne udfordre dem, der dag ud og dag ind går ned af sin vej, uden at kende til dens historie,« udtaler de.

På hjørnet af Nyborggade og Østerbrogade er der en plakat med et link og en QR kode, hvorfra man kan hente en lydfil ned på sin mobil. Historien er ikke længere, end det tager at gå ned af vejen, lidt over ti minutter. Det skal gerne være nemt og overskueligt.

»Vi har valgt den ydre del af Østerbrogade, fordi Weber har gået netop her mange gange, og kedet sig – og så findes der utrolig mange fascinerende historier fra gaden. Faktisk har det været en kæmpe udfordring at vælge imellem de mange gode historier som vi blandt andet har fundet frem til i Østerbro Lokalhistoriske Arkiv og Østerbro Lille Museum. Og ikke mindst gennem samtaler med lokale beboere. Fortiden er bestemt ikke kedelig,« lyder det fra dem.

»Vi mener at gaden og bydelen får en helt anden dybde efter man har hørt vores fortælling, og vi arbejder derfor på at lave flere lydfortællinger om andre steder.”

Weber & Urheim består af Katrine Weber og Ine Urheim, der producerer lydfortællinger og podcasts. Weber er uddannet antropolog, har arbejdet med international politik og kulturformidling – og har desuden lavet dokumentarfilm.

Urheim er uddannet manuskriptforfatter med en fortid som journalist, og har lavet tv-serier, dokumentarer, spillefilm, samt radiodrama for DR.

»Keder du dig lidt lige nu – mens du går ned af denne gade« ​ er støttet af Østerbro Lokaludvalg og er helt gratis at hente og lytte til. Du kan lytte til den her.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Thomas Frederiksen

Om journalisten Thomas Frederiksen

Thomas Frederiksen, journalist på Østerbro Avis og Hovedstadens Mediehus, født 1974. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 2000, har haft København som stofområde siden 2004 - og Østerbro siden 2007. Skriver blandt andet om politik, byudvikling, trafik, kultur og navne.

Du kan blive den heldige vinder af en ren forkælesesdag i Kronen hvor du først får en fantastisk ny frisure hos Frisør Pii og lækkert nyt efterårstøj til en værdi af i alt 5000 kroner. Brug en hel dag - 24. september - på at få et helt nyt look. PrFoto:

Hvem skal vinde et nyt look?

Kom til loppemarked i Ryesgade