Borgmester Eik Dahl Bidstrup og udvalgsformand Nicolai Bertel Riber klipper den røde snor til Tandplejen i Dragør.
Borgmester Eik Dahl Bidstrup og udvalgsformand Nicolai Bertel Riber klipper den røde snor til Tandplejen i Dragør. - Foto: Dragør Kommune.

Bidstrup samler ‘borebisserne’ under samme tag

GODE TÆNDER: Dragør Kommunes tandpleje er nu samlet under ét tag – på Nordstrandsskolen.

DRAGØR: Dragørs børn og forældre skal kun henvende sig ét sted, når bisserne skal efteres, og hullerne bores. Stedet er Nordstrandsskolen, som nu står klar med sprit ny-renoverede lokaler med to tandlæger, tre behandlerrum og fire klinikassistenter.

Den samlede kommunale tandpleje blev indviet torsdag 5. september. Her klippede borgmester Eik Dahl Bistrup (V) og udvalgsformand Nicolaj Bertel Riber (S) i fællesskab den røde snor over.

»Det er halvandet år siden, at kommunalbestyrelsen frigav en anlægsbevilling på 3,7 millioner kroner. Med den bevilling ville vi gerne give vores tandpleje en ordentlig overhaling,« udtaler borgmesteren.

I Dragør er 3.200 børn og unge tilknyttet Tandplejen.

Fremover vil børn og unge i Dragør Kommune blive indkaldt til tandeftersyn og behandling via sikker digital post. Det er forældrenes ansvar, at børnene kan møde op i Tandplejen på Nordstrandskolen.

Tandplejen i Dragør

  • Tandplejen på Nordstrandskolen giver tilbud om gratis tandpleje og behandling for børn og unge i Dragør Kommune. Tandplejen har åbent hver dag for personlig og telefonisk henvendelsen mellem klokken 08.00 og 15.00. Adressen er Hartkornsvej 30, Dragør og telefonnummeret er 32 89 04 09.Den nye klinikchef for Tandplejen Rane Saeid tiltrådte sin stilling den 12. august.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

En tidligere udgave af Øllets Dag - hvor mange, det præcis er blevet til, fortaber sig i humletågerne.

Bryggen skummer over: Øllets Dag lørdag

Hotel Herman K vinder årets udgave af Renover Prisen.

Gammel transformerstation blev forvandlet til hotel: Nu scorer den fornem hæder