Tre pladser fik i tirsdags et navn tæt på Retten på Frederiksberg. Her er det borgmesteren på Skyggens Plads .Foto: Martin Sørensen
Tre pladser fik i tirsdags et navn tæt på Retten på Frederiksberg. Her er det borgmesteren på Skyggens Plads .Foto: Martin Sørensen

En, to, tre pladser fik sig et navn

HOWITZVEJ: Der var kransekager og bobler på menuen, da tre pladser blev navngivet i byrummet ved Retten på Frederiksberg på Howitzvej i tirsdags.

I fremtiden kan man opleve skilte med de nye vejnavne: Holger Kallehauges Plads, Domhusgården og Skyggens Plads.

Navnene skal være med til at give området ved Retten på Frederiksberg identitet og historie.

Holger Kallehauges Plads er opkaldt efter landsretsdommer og stedfortræder for Folketingets Ombudsmand, der boede på Frederiksberg og også var formand for Landsforeningen af Polio- Trafik- og Ulykkesskadede og mangeårig formand for Handicaprådet på Frederiksberg.

Også Holger Kallehauge fik sin plads.

Også Holger Kallehauge fik sin plads. – Foto: Martin Sørensen

Det fine byrum mellem Solbjerg Kirke og Innovation House i den gamle politistation får navnet Domhusgården.

Sidste og tredje plads får navnet Skyggens Plads efter kunstneren Jørgen Haugen Sørensens skulptur ’Skyggen’, som du kan møde på pladsen ved retsbygningen på Howitzvej.

Forslaget til navnene kommer blandt andet fra borgere på Frederiksberg, der har sendt forslag ind til Vejnavnebanken på rådhuset, der rummer en lang række navneforslag til kommende veje, gader, alléer, pladser og måske endda boulevarder.

Navngivningen af pladserne foregik med et glas bobler og en gåtur rundt til alle tre pladser, mens navngivningen fandt sted i delvis regnvejr.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Heidi Engelund

Om journalisten Heidi Engelund

Jeg er journalist på Frederiksberg Bladet, og er altid glad for at skrive om det lokale, stort og småt, rundt omkring på Frederiksberg. Har du et godt tip, så er du altid velkommen til at maile til mig på hee@minby.dk

Laura Keil flyttede ind i Ressourcerækkerne i Ørestad Syd før sommerferien. Hun skal være primus motor i at starte de nye fællesskaber op.

Lauras bæredygtige bolig på sociale medier

Foto: Presse

Releasekoncert med Carla D¿amore