Laura Keil flyttede ind i Ressourcerækkerne i Ørestad Syd før sommerferien. Hun skal være primus motor i at starte de nye fællesskaber op.
Laura Keil flyttede ind i Ressourcerækkerne i Ørestad Syd før sommerferien. Hun skal være primus motor i at starte de nye fællesskaber op. - Foto: Kontraframe.

Lauras bæredygtige bolig på sociale medier

NYBYGGERI. Ressourcerækkerne i Ørestad Syd er bygget af gamle mursten fra Carlsberg og overskudstræ fra metroen. Laura Keil deler sin hverdag i den bæredygtige bolig på YouTube og med sine følgere på Instagram.

Ørestad: Ressourcerækkerne i Ørestad Syd er bygget med gamle mursten fra Carlsberg og træsveller der har været brugt til transport af færdigstøbte elementer til Metro-byggeriet. Dermed er der sparet ressourcer og betydelige mængder CO2 i opførelsen i forhold til traditionelt byggeri. Samtidig er der lagt en masse kræfter i at få energiforbruget ned, så de nye beboere kan se frem til besparelser på varmeregningen. En af de beboere er ’influencer’ Laura Keil, som er flyttet ind i juni:

»Det betyder meget for mig at være flyttet ind i et bæredygtigt byggeri. Jeg er helt vild med plankegulvet af upcyclet træ. Der er ingen grund til, at vi smider så meget ud. Vi skal genbruge meget mere.

Jeg er lige kommet hjem fra en lang rejse rundt om i verden, hvor jeg har set plastik og affald nærmest flyde i gaderne. Det har gjort mig endnu mere bevidst om at leve bæredygtigt,« siger hun.

Blogger for fællesskabet

Laura Keil er flyttet ind på invitation fra AG Gruppen og NREP, der sammen er udvikler og bygherre på Ressourcerækkerne. Laura Keil deler sin hverdag i den bæredygtige bolig på YouTube og med sine følgere på Instagramsiden @ressourceraekkerne.

Derudover bliver hun primus motor i at starte fællesskaber op med udgangspunkt i appen Spaceflow, der fungerer som en digital opslagstavle. Via appen kan beboerne invitere til fælles events, byde på hjemmebag og advisere de andre i god tid før en fest.

Laura Keil skal også hjælpe med til at sætte gang i de mange deleøkonomiske tiltag, der er planlagt i Ressourcerækkerne. Et af de initiativer er fælles højbede på tagterrassen bygget af gamle paller. Her kan beboerne dyrke grøntsager og låne haveredskaber fra et fælles redskabsskur. Redskabsskuret bliver bygget af overskydende træ fra Dinesen Gulve, som også har leveret træ til de ’upcyclede’ gulve i boligerne.

Genbrugs-cykelværksted

Jordlodderne giver hyggelige sociale stunder og uformelle møder naboer imellem. Det samme gør sig gældende i det fælles cykelværksted, der er indrettet med upcyclede materialer. Her er der plads til at smøre kæden, skifte dæk og gøre cyklen klar til ræs.

»Vi vil gerne give gode bæredygtige og sociale rammer til den moderne storbyfamilie. Hvor du kan dyrke fællesskabet, men samtidig også have dit eget private liv. Hvor vi kan være fælles om ting og faciliteter, det giver mening at pulje sammen,« siger Tony Christrup, direktør i AG Gruppen.

Derfor leverer NREP og AG Gruppen også deleskabe bygget i genbrugsmaterialer til Ressourcerækkerne. Idéen er, at beboerne kan stille legetøj, bøger og blade, de ikke bruger mere, så det kan komme en anden familie til gavn.

»Rigtig meget legetøj ender i småt brændbart, når børnene vokser fra det. Her kan du give det videre og måske komme hjem med noget nyt, der vækker lykke. Det er en meget lavpraktisk og hyggelig måde at drive deleøkonomien og bæredygtigheden frem,« slutter Tony Christrup.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Jacob Schneider

Om journalisten Jacob Schneider

Journalist på Amager Bladet og City Avisen. Lokalområdet særligt omkring Amagerbro og Sundbyerne har været en del af mit liv gennem snart 25 år på godt og ondt. Jeg går op i menneskers historier inden for kultur, sport, trafik, politik - og alle de andre ting, der påvirker folks liv og levned. Mail: jape@minby.dk. Tlf.: 26169647.

Fra Verdens Bedste Nyheder på Østerbro i 2016, hvor de tidligere udenrigsministre Holger K. Nielsen (SF) og Martin Lidegaard (R) uddelte aviser.

Du kan få verdens bedste nyheder her til morgen

Tre pladser fik i tirsdags et navn tæt på Retten på Frederiksberg. Her er det borgmesteren på Skyggens Plads .Foto: Martin Sørensen

En, to, tre pladser fik sig et navn