Fodboldspilleren Nicklas Bendtner på træningsbanen på Peter Bangs Vej, som han er vendt tilbage til efter 15 år.
Fodboldspilleren Nicklas Bendtner på træningsbanen på Peter Bangs Vej, som han er vendt tilbage til efter 15 år. - Foto: Niels Christian Vilmann/ Ritzau Scanpix

Nicklas Bendtner til FC København som vikar

FODBOLD: Den mest sensationelle af tilgangene til den danske superliga skete i allersidste øjeblik, mens transfervinduet var ved at smække i mandag aften. Nicklas Bendtner har fået en aftale med storklubben FCK, der løber frem til årsskiftet.

Han får dermed fire måneder til at vise, at han stadig er værd at investere i på trods af flere ulykkelige episoder i hans privatliv, der senest bragte ham i overskrifterne, da han skulle afsone fængselsstraf for vold mod en taxachauffør.

Bendtner røg af holdet i norske Rosenborg i løbet af foråret, da de skiftede træner, og har ikke spillet for alvor siden.

Skiftet er overmåde overraskende, fordi FCK’s træner for en måned siden fuldstændigt udelukkede at Bendtner skulle til klubben.

Flere alvorlige skader blandt klubbens topangribere har åbenbart fået ham til at skifte mening. Og det er ikke hvem som helst der nu kommer til hovedstaden. Nicklas Bendtner har 81 landskampe på cv’et, har scoret 30 gange i rødt og hvidt, og så har han udover Rosenborg spillet for Nottingham Forest, Wolfsburg, Juventus, Sunderland, Birmingham og Arsenal.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Heidi Engelund

Om journalisten Heidi Engelund

Jeg er journalist på Frederiksberg Bladet, og er altid glad for at skrive om det lokale, stort og småt, rundt omkring på Frederiksberg. Har du et godt tip, så er du altid velkommen til at maile til mig på hee@minby.dk

Kend din tarm: Tag til langbordsmiddag og lortetalk

Foran Frederiksberg Rådhus vil der i dag fra klokken 13.55 være flagdag for Danmarks udsendte Foto: Chili Djurhuus

Flagdag for Danmarks udsendte foran Frederiksberg Rådhus