Det nye amager-svenske hold.
Det nye amager-svenske hold. - Foto: Piet Kobusch Simonsen.

Elsker 😍

Cykling. Triumf for nyt pigehold

SVERIGE: Öresund Young Ladies vinder holdkonkurrence i Sverige i debut som hold.

Amager Cykle Rings og Staffanstorps CK’s fælles damejunior-projekt kom fra start på den bedst tænkelige måde, i deres første løb, da teamet vandt holdkonkurrencen i det internationale etapeløb U6 Cycle Tour i Tidaholm i Sverige.

Holdet, som bestod af fire Amager-ryttere og tre Staffanstorp-ryttere, måtte ellers nøjes med en tredjeplads efter løbets korte prolog og første rigtige etape, men herefter gik det fremad etape for etape.

På løbets fjerde etape – et hektisk gadeløb med højt tempo – fik Öresund Young Ladies dog for alvor ændret stillingen. De nærmeste konkurrenter – norske North Cycling og svenske Svealand Cycling Team – blev kørt bagud efter en flot taktisk indsats fra pigerne, og på løbets to sidste etaper formåede holdet at forsvare stillingen og sikre den samlede sejr i holdkonkurrencen.

Undervejs blev det også til hele tre etape-podieplaceringer med to tredjepladser til Solbjørk Minke Anderson og en tredjeplads til Nadja Reichel, og i det individuelle klassement endte Laura Auberbach-Lind samlet, på en femteplads.

Det var på alle måder den start på det nye team-samarbejde, Amager Cykle Ring og Staffanstorp CK kunne have ønsket sig.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Jacob Schneider

Om journalisten Jacob Schneider

Journalist på Amager Bladet og City Avisen. Lokalområdet særligt omkring Amagerbro og Sundbyerne har været en del af mit liv gennem snart 25 år på godt og ondt. Jeg går op i menneskers historier inden for kultur, sport, trafik, politik - og alle de andre ting, der påvirker folks liv og levned. Mail: jape@minby.dk. Tlf.: 26169647.

Koncert med Tove Ditlevsens digte

En voldsom bilbrand hærgede i Baldersgade og medførte, at en bil ved siden af fik skader, og at flere vinduer i den nærmeste ejendom blev ødelagt.

Bilbrande hærger Nørrebro: voldsom bilbrand i Baldersgade