Nej tak til affredning af dele af Valbyparken for at give plads til mere musik. Arkivfoto: Martin Sørensen.

Sur 😠 Ked 😭 Elsker 😍 Wow 🤩 Like 👍

OPDATERING: Valbyparken bliver ikke permanent festivalplads

NEJ TAK. Et enigt kultur- og fritidsudvalg har i aften besluttet, at der ikke skal være permanent festivalplads med flere end 20 koncerter på højere volumen hvert år.

Af Jacob Schneider

jape@minby.dk

VALBYPARKEN: Valby & Kgs. Enghave Bladet kunne i går fortælle om planerne for en kommende permanent festivalplads i Valbyparken, fordi Refshaleøen i løbet af fem-seks år skal udlægges til byudvikling, risikerer festivaler som Copenhell, Engage og Distortion at blive hjemløse.

Kultur- og fritidsforvaltningen anbefalede at afsætte trekvart million kroner til en screening, der skulle vurdere, om man kunne lave permanent strøm, kloak, campingområde, parkeringsplads og andre installationer i parken, som kunne bane vejen for mere end de nu 20 tilladte koncerter om året – og en højere lydstyrke fra løjerne. Det ville kræve en delvis affredning af parken.

Men et enigt kultur- og fritidsudvalg i kommunen besluttede her til aften, at screeningen ikke skal indgå i forhandlingerne om næste års københavnske budget, oplyser en glad Jens Kjær Christensen (EL). Beslutningen på mødet lyder således:

»Valbyparken og Valby Idrætspark skal ikke være festivalplads.

Der skal ikke arbejdes videre med konkrete lokaliteter for en festivalplads.

Der er behov for afklaring af de tekniske krav og behov for en festivalplads, så vi ved om det vil være muligt, og hvad det vil kræve at placere en festivalplads et sted i København. De tekniske generelle afklaringer, der koster 0,3 millioner kroner afholder Kultur- og Fritidsudvalget selv. Afklaringen af behovet for en festivalplads i København indbefatter ikke camping og et større antal parkeringspladser, da en sådan type festivalplads ikke er et mål for København.«

Kjær sagde i går til Valby & Kgs. Enghave Bladet:

»Det er jo nærmest en mini Roskilde Festival, man skal flytte fra Refshaleøen med campingplads, masser af parkeringspladser og faste installationer. Det er en rigtig dårlig idé, at private arrangører skal forgribe sig på vores grønne fællesarealer. Min dagsorden er, at vi skal prøve at erobre flere åndehuller i en by, der bliver tættere og tættere.«

I en Facebook-afstemning har vi spurgt vores læsere, om I synes flere koncerter og højere musik er en god idé, eller om I hellere vil beholde Valbyparken, som den er. Ud af de mere end 800 stemmer siden i går vender to tredjedele tomlen nedad til den nye festivalplads, mens en tredjedel godt kunne tænke sig Copenhell, Distortion og andre festivaler i parken.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Jacob Schneider

Om journalisten Jacob Schneider

Journalist på Amager Bladet og City Avisen. Lokalområdet særligt omkring Amagerbro og Sundbyerne har været en del af mit liv gennem snart 25 år på godt og ondt. Jeg går op i menneskers historier inden for kultur, sport, trafik, politik - og alle de andre ting, der påvirker folks liv og levned. Mail: jape@minby.dk. Tlf.: 26169647.

Det nye formandsskab for Amager Øst Lokaludvalg ved overdragelsen torsdag.

Sig farvel på fredag: Ole og Ole stopper, Susanne og Rasmus tager over i Amager Øst

Teater Hund har allerede været godt i gang på Østerbro et stykke tid. Her er de i gang med et samarbejde med Langelinieskolen i foråret.

Nyt bydelsteater for børn og familier