Østerbrogade ved Sortedams Sø malet af Christian Købke i 1836.
Østerbrogade ved Sortedams Sø malet af Christian Købke i 1836. -
Tema: in
Sted: in

Elsker 😍 Like 👍

Østerbrogade: En af de sidst bevarede indfaldsgader til København

Lokalhistorisk: Østerport var oprindeligt en af Københavns fire byporte. De tre andre var Nørreport, Vesterport og Amagerport.

Den oprindelige Østerport lå for enden af Østergade, hvor den udmunder i det nuværende Kongens Nytorv.

Da byen udviklede sig og blev udvidet nord for Gothersgade, etableredes en ny port Østerport, omtrent hvor Rigensgade ligger i dag. Det er ukendt hvornår denne Østerport blev bygget – formentlig i det tidlige 1600-tal, men vi ved at den i 1708 blev genopført af Frederik den 4., omtrent hvor den nuværende Østerport Station nu ligger, og nedrevet igen i 1857.

Her placeredes siden en nulpunktssten, tegnet af P. V. Jensen Klint. Denne markerer dels hvor byporten var og er, dels er udgangspunkt for måling af afstanden til en række nordsjællandske byer.

Gik til Trianglen

Østerbrogade blev anlagt som indfaldsvej til den anden Østerport i 1647, i forbindelse med oplægning af fæstningerne i 1647.

Vejen hed oprindelig Østerbro eller Østerstenbro, og i slutningen af 1700-tallet Østerports Alle eller Østerbro Allé, idet vejen i 1787 var blevet kantet med lindetræer og således fremtrådte som en rigtig Alle. Præcis hvornår vejen ændrede navn ved vi ikke, men i et billede fra 1836 af Christian Købke omtales Østerbrogade.

Den oprindelige Østerbrogade gik kun ud til Trianglen, og vejen nord for var en del af Strandvejen indtil 1858, hvor stykket ud til Jagtvej blev en del af Østerbrogade, og den sidste del ud til Svanemøllen kom med i 1949.

Som en hyldest til Dag Hammerskjöld, svensk diplomat og FN’s Generalsekretær, blev stykket fra Østerport Station til Lille Triangel omdøbt til Dag Hammerskjölds Alle i 1962, men nummereringen bibeholdtes.

Østerbrogade, som vi kender den i dag, går således fra Lille Triangel ud til Svanemøllen Station.

Udsmykkede lejligheder

Østerbrogade er hovedstrøget i bydelen Østerbro, en bydel der, af byplanlæggerne, blev skabt for de lidt bedre stillede københavnere samt som et sted til at placere byens nordlige havn.

Man undgik således i vid udstrækning de tætpakkede ejendomme med små lejligheder til fordel for de større lejligheder samt egentlige herskabslejligheder.

Dette præger også synet af Østerbrogade, som har mange flotte og rigt udsmykkede ejendomme, opført i perioden fra slutninggen af 1800-tallet frem til 19330’erne. På samme måde er Østerbrogade en bred åben gade med træer på lange stræk, og mange specialforretninger, cafeer og restauranter.

Østerbrogades riviera

Det første stykke af Østerbrogade, forbi søerne, blev i folkemunde døbt Østerbrogades riviera, med sine brede fortove og åbning ud mod søerne. På dette stykke, mellem nr. 54 og 56, findes et kuriosum, ABC gaden som forbinder Østerbrogade med Rosendalsgade. Sidegaden er ikke en del af den egentlige Østerbrogade, men husene har alligevel adresse der

På Trianglen opførtes i 1630 et hospital, Ny Vartorv, til erstatning for det oprindelige Vartorv som lå længere ude, hvor Tuborg lå. På Trianglen blev hospitalet bygget sammen med en del af byens befæstning, kaldet Vartorv Skanse.

Under Københavns belejring 1658-61 blev skansen og dermed også hospitalet løbet over ende af svenskerne og ødelagt. Efter krigens afslutning blev hospitalet flyttet ind til byen til dets nuværende placering.

Fra sporvogn til metro

I det 19. århundrede var Trianglen holdeplads for kapervogne, som kørte københavnerne ud til Dyrehaven. Efter sporvognenes fremkomst med remise ved Trianglen, blev der, i 1907, opført en ventesal, Bien eller Suppeterrinen, kaldet i folkemunde.

I dag er der offentlige toiletter og bygningen, som er fredet, er pladsens vartegn. Pladsen er også holdeplads for mange busser, ligesom den også rummer en Metrostation.

Østerbros ældste kirke

Østerbrogade, lidt længere mod nord, rummer også Brumleby, som blev bygget af Lægeforeningen for at skaffe boliger med lys og luft beboerne.

Det samme gælder for komponistkvarteret helt ude ved Svanemøllen station. Begge steder er, i dag, meget eftertragtede boligområder.

Gaden rummer også Østerbros ældste kirke, Sankt Jakobs kirke, opført i 1876-78 som den første på Østerbro. Kirken har en tvilling i Sverige, og var og den anden udenfor centrale København.

Så må vi blot håbe at kommunen ikke ændrer denne markante gade, på samme måde som det er sket for Nørrebrogade og Amagerbrogade. Den er en af de sidste bevarede gamle indfaldsveje til København.

Østerbro Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Bryggervangen 62

www.2100lokalhistorisk.dk

Østerbrogade ved Sortedams Sø.

Østerbrogade ved Olufsvej omkring 1936

N/A

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Avatar

Om journalisten NMB

North Media Bureau (NMB) er de københavnske lokalavisers nyhedsbureau. Det leverer hver dag korte historier om samfund, kultur og sport.

Musikeren Rasmus Seebach har solgt sit hus på Frederiksberg. Arkivfoto: Martin Sørensen

Seebach siger farvel til Frederiksberg

Der forventes et rekordstort antal deltagere fra hele landet til Ungdommens Folkemøde 2019 i Valbyparken.

Folkemøde for de unge torsdag og fredag – andet godtfolk må vente til næste uge