Som det kan ses på billedet, ligger kollegiet (th) tæt på Stjernen (tv). Det er tagterrassen, der kan ses cirka i midten af billedet.
Som det kan ses på billedet, ligger kollegiet (th) tæt på Stjernen (tv). Det er tagterrassen, der kan ses cirka i midten af billedet. - Foto: Chili Djurhuus

Sur 😠 Ked 😭 Haha 😆 Elsker 😍 Like 👍

Naboer overvejer at flytte på grund af larm fra nyt kollegie

Naboer til nyt kollegie: »Vores børn kan ikke sove på grund af larmen. Vi flytter hvis det fortsætter.«

Mariendalsvej: I en lejlighed i boligafdelingen Stjernen på Kong Georgsvej sidder Henrik Birch. Tæt på hans lejlighed er en ny bygning, der blandt andet huser 174 kollegieboliger. Og så skulle alt være fint, men det er det ikke. Kollegiet har en tagterrasse.

De larmer hver aften

»De larmer hver aften på tagterrassen,« siger Henrik Birch og sukker. De første lejere flyttede ind i juli, og han er ikke den eneste, der allerede er træt af sine nye naboer. I et opslag på Facebook klagede en beboer fredag 30. august over larmen og lagde en video op. Det satte en tråd i gang med over 113 kommentarer. I tråden gav flere beboere udtryk for, at de var trætte af larmen.

»Shut up old man«

I mindst et tilfælde har en beboer i frustration over larmen gået over på kollegiet for at klage. Pågældende beboer blev mødt med svaret: »Shut up old man«, da han bad dem om at slukke for musikken.

Trods flere skriftelige klager til Københavns Universitets Boligfond (KUB) , der administrerer udlejningen af kollegieboligerne, er larmen ikke stoppet.

Medlem af afdelingsbestyrelsen og beboer på Stjernen, Bjarne Sørensen, har været medforfatter på flere klager til, uden at der er sket en ændring i beboernes adfærd på tagterrassen.

Videoen er optaget af en af en nabo til kollegiet. Naboen ønsker at være anonym.

Larm fra nyt kollegie på Frederiksberg

Naboerne er ikke tilfredse med festerne på tagterrassen af det nye kollegie på Frederiksberg. Læs mere på minby.dk

Flytter hvis det fortsætter

I kollegiets husorden står der, at der skal være ro i ejendommen mellem 22 – 06. Det er dog, ifølge Henrik Birch, ikke sket endnu.

Henrik Birch er en af dem, der er ved at få nok. Han bor på 7. sal og oplever ligesom dem i Facebook-tråden, at larmen fortsætter dagligt nogle gange til ud på morgen. »Vi havde glædet os til de nye naboer, men det er et helvede. Vores børn kan ikke sove på grund af larmen fra tagterrassen. Vi er utrygge ved at gå over og klage, da mange fra »Stjernen« har oplevet at blive talt grimt til.« »Stjernen« er et udsat boligområde, så vi er vant til uro, men det her overgår alt, og hvis det fortsætter, så flytter vi,« siger Henrik Birch. Indtil videre er det ikke lykkedes beboere fra Stjernen eller KUB at få de studerende til at følge husordnen. Minby.dk har forsøgt at få et svar fra de studerende. De ønsker ikke at kommentere på de konkrete klager og henviser til KUB. Søren Peter Hvidegaard Jensen fra KUB svarer i en mail:

»Vi vil i denne uge i brev til beboerne indskærpe, at husordenen skal overholdes. Vi vil også meddele beboerne, at hvis der ikke øjeblikkeligt sker en ændring, kan det komme på tale, at vi midlertidigt foranlediger adgangen til tagterrassen lukket.«

Rettelse: Ved en fejl er Basecampstudent blevet nævnt som udlejere af boligerne. Dette er KUB. /redaktionen

Tagterassen har plads til 150 mennesker. Siden de flyttede ind i juli har lejerne festet hver aften og nat - til stor gene for naboerne.

Tagterassen har plads til 150 mennesker. Siden de flyttede ind i juli har lejerne festet hver aften og nat – til stor gene for naboerne. – Foto: Chili Djurhuus

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Avatar

Om journalisten Chili Djurhuus

Journalist på Frederiksbergbladet.

Østerbrogade er vejen til Middelalderbyen og Kastellet, men også vejen til drømme om et liv nord for København med en masse ovenlys og udsigt over Øresund, skriver journalist Anja Berth.

Klumme: Da morgenbadet fandt sted i Øbro-Hallen og byturene blev henlagt til Park og Rytme-Hans

Katrine Gislinge ser en klassisk festivaluge på Frederiksberg for sig. »Frederiksberg vrimler med teatre og spillesteder,« pointerer hun.

Pianist med festivaldrømme