Rikke Rohr står bag Sydhavnens første folkemøde, som finder sted 14. september. Det fortæller hun mere om i en række klummer, som vi bringer i ugerne op til folkemødet.
Rikke Rohr står bag Sydhavnens første folkemøde, som finder sted 14. september. Det fortæller hun mere om i en række klummer, som vi bringer i ugerne op til folkemødet. - Foto: Jesper Gisli

Wow 🤩 Like 👍

KLUMME: Hvorfor skal Sydhavnen have et folkemøde?

På minby.dk giver vi i dagene frem mod Sydhavnens Folkemøde lørdag 14. september, ordet til initiativtager Rikke Rohr, der vil byde ind med relevant fokus og oplæg til debat

Af Rikke Rohr, stifter er Sydhavnens Folkemøde

En metro er da en god idé – men ikke for enhver pris! Og den pris der nu er på vej til at blive betalt, er vi mange, som mener er alt for høj. Det er jo desværre ikke engang sikkert, at prisen ikke stiger yderligere; hvilket arvesølv sælges der så ud af?

Stejlepladsen i Sydhavnen er blevet lyn-affredet og skal sælges, fordi metroselskabet mangler penge. Og det skal sælges til højestbydende. Det har politikerne pålagt By & Havn.

Dermed er der udsigt til, at køberen bliver dén spekulant, der kan bygge billigst og sælge dyrest – og

dermed tjene mest muligt. Den investor vil naturligvis lægge det højeste engangsbeløb for jorden.

Vores jord . Den jord har nemlig været en lang fredningsproces igennem, hvilket burde sikre det som

fredet natur til evig tid – til gavn for alle kommende generationer.

Fredet natur vil altid være attraktive byggegrunde, derfor er det så afgørende et princip i

Fredningsloven, at man aldrig må affrede ud fra økonomiske interesser. Det bør kun ske ved ganske særligt tungtvejende samfundsmæssige hensyn, som fx hvis en metrolinje fysisk ikke kan lægges anderledes. Så kan man affrede, og så kan det gøres på demokratisk vis via Fredningsnævnet. Nu hvor man har åbnet for, at man bare kan se bort fra dette vigtige princip, kan intet grønt hjørne af Danmark føle sig sikkert. Og har man først solgt og bebygget et areal, bliver det aldrig til naturområde igen. Dermed bliver vores byer fattigere og fattigere. Så kan det godt være, at vi kan komme til Kongens Nytorv på 7 minutter, men jeg vil langt hellere bruge 20 minutter på min cykel, hvis jeg kan cykle gennem grønne områder og langs vandet.

Byudvikling med fokus på kvalitet

Alt er en kædereaktion og det er tid til at starte en ny: Vi vil have en byudvikling med fokus på kvalitet, ikke kvantitet . Vi vil have kloge politikere, der lever op til deres egne visioner og lytter til faglige nævn og lokale aktører – også når der pludselig mangler penge.

Vi vil have en by vi kan være stolte af; ikke bare en by hvor man må tage til takke med det, der skyder op, fordi alle synes det er for uoverskueligt at ændre på sagernes gang.

Derfor skal vi have Sydhavnens Folkemøde lørdag den 14. september. Vi i Sydhavnen vil ikke bare se tavse til – vi vil kæmpe for de kvaliteter, der findes herude og vi vil bygge videre på dem, når byen skal vokse. Da disse problematikker ikke bare gælder for Sydhavnen, men for alle byer med vokseværk, vil vi gerne være med til at løfte debatten og inspirere…måske ved at blive en officiel forsøgs-bydel, hvor man kan udvikle og bygge på helt nye måder? Vi inviterer hermed alle, der har interesse i byens udvikling til at komme og diskutere byudviklingen nu og i fremtiden!

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Erhversmanden Rasmus Storgaard har købt vandværket, som skal drives som kulturelt fællesskabshus. Han og andre aktive i Vandværket inviterer til fredagsbar fredag 6. september

Fredagsbar i Vandværket

Amalie Molander Pedersen vendte hjem med hele tre medaljer: én af guld (i trespring) og to af bronze.

FIF Atletiks talentmasse manifisterede sig