Katrine Gislinge ser en klassisk festivaluge på Frederiksberg for sig. »Frederiksberg vrimler med teatre og spillesteder,« pointerer hun.
Katrine Gislinge ser en klassisk festivaluge på Frederiksberg for sig. »Frederiksberg vrimler med teatre og spillesteder,« pointerer hun. - Foto: Thomas Grøndahl

Elsker 😍 Like 👍

Pianist med festivaldrømme

FESTSPIL. Den internationalt anerkendte koncertpianist, Katrine Gislinge, står 14. september i spidsen for en festspildag i Møstings Hus. Ambitionen er, at dagen med årene udvikler sig til en ugelang klassisk musikfestival på hele Frederiksberg.

STARTEN PÅ NOGET STORT: Navnet ’Day one – Frederiksberg Festspil’ fortæller i virkeligheden meget godt historien om, at der blot er tale om begyndelsen på noget langt større.

I år begrænser Frederiksberg Festspil sig til tre koncerter, én dag og ét spillested. Stedet er Møstings Hus, dagen er lørdag 14. september, og koncerterne finder sted henholdsvis kl. 13.00, 15.00 og 17.00.

Men står det til initiativtageren bag ’Day one – Frederiksberg Festspil’, den internationalt anerkendte koncertpianist, Katrine Gislinge, så bliver det kun større de kommende år – både hvad angår antallet af koncerter, spilledage, genrer og spillesteder.

Oplagt med en festival

»Mit håb og min ambition er, at Frederiksberg Festspil de kommende år vil brede sig over fire-fem-seks dage på hele Frederiksberg og blive en fast tilbagevendende begivenhed i september,« siger Katrine Gislinge og understreger, at fremtidens festspil skal rumme mange forskellige genrer af musik- og scenekunst:

»Frederiksberg Festspil skal indeholde orkestre af forskellig art fra ind- og udland, men også teater, oplæsninger og måske dans og litteratur.«

Katrine Gislinge er 50 år og bor på Frederiksberg. Ifølge hende er det oplagt, at Frederiksberg skal have sin egen klassiske musikfestival:

»Frederiksberg vrimler med teatre og spillesteder. Tag bare den fantastiske koncertsal på det kongelige musikkonservatorium. Jeg tror ikke der findes nogen by i Danmark med så mange kulturinstitutioner som Frederiksberg,« siger Katrine Gislinge

Idéen om at etablere en årligt tilbagevendende klassisk musikfestival er opstået gennem Gislinges mangeårige karriere med deltagelse i flere udenlandske festivaler.

Igennem de seneste tre årtier har Katrine Gislinge etableret sig som en af Skandinaviens mest markante pianister. Hendes udtryksvilje og exceptionelle indlevelse i musikken har ført hende langt.

Minh Doky og DJ Noize

Mens en decideret festival på Frederiksberg ligger mindst ét år ude i fremtiden, så er der ikke mange dage til, at ’Day one – Frederiksberg Festspil’ finder sted. Det er helt præcis lørdag 14. september, det går løs i Møstings Hus, Andebakkesti 5.

Genrer og musikere mødes i nye konstellationer under de i alt tre koncerter. Kl. 13.00 går Peter Lohdal, Chris Minh Doky og Katrine Gislinge på scenen, kl. 15.00 er turen kommet til Andrea Pellegrini, Bjarke Mogensen og Toke Møldrup, og kl. 17.00 runder Benjamin Koppel, DJ Noize og Katrine Gislinge af.

’Day one – Frederiksberg Festspil’ er støttet af FrederiksbergFonden, Louis-Hansen Fonden & Musikudvalget samt Frederiksberg Kommune.

Billetter til de tre koncerter beløber sig til 400 kroner + gebyr og købes via billetto.dk. Læs mere på frederiksbergfestspil.dk.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Bo Børresen

Om journalisten Bo Børresen

Jeg har været journalist på en række københavnske lokalaviser siden 2001 og skrevet om stort og småt på Frederiksberg og i Valby og Sydhavnen.

Flemming Brylle ved sit nye atelier - den flotte rotunde.

Det perfekte rum til Brylles kunst

Bilbrande på Nørrebro: Dansk Folkeparti vil have videoovervågning og mere politi